Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Back to the dictionary

A-skat

Written: 26. september 2018

A-skat er den skat du betaler, når din primære indkomst overstiger dit personfradrag.

Hvad er A-skat?

A-skat er den skat du skal betale af din A-indkomst, hvilket vil sige din primære indkomst. Dette kan for eksempelvis være lønindkomst, dagpenge, SU, pension, renteindtægter og kapitalindkomst mv. Denne skat vil blive indberettet af din arbejdsgiver i modsætning til B-skat. Ved A-skat vil skatten derfor blive trukket automatisk ud fra din A-indkomst, og det er din arbejdsgivers pligt, at indberette lønnen til skat.

Hvor meget betaler man i A-skat?

Det er meget individuelt, hvor meget der skal betales i A-skat. Dette er det på grund af, at Danmark har et progressivt skattesystem, hvilket vil sige, at din trækprocent følges ad med din indkomst. Med andre ord vil det betyde at, hvis du har en høj indkomst, vil din trækprocent ligeledes være høj. Du kan derfor skulle betale alt imellem 37% og 53% alt efter din indkomst.

Alle danskere har et personfradrag og bestemmes efter din alder. Hvis du er under 18 år, er dit personfradrag i 2018 på 34.500 kroner. Alle personer over 18 år har et personfradrag på 46.000 i 2018, hvilket betyder, at du først betaler skat, når din indkomst overstiger dit personlige fradrag.

Udover at betale A-skat, skal du også betale 8% af din indkomst som arbejdsmarkedsbidrag og 6% af indkomsten som et sundhedsbidrag.

Hvem skal betale A-skat?

For at bibeholde det danske velfærdssystem i Danmark, er det vigtigt at skattepligtige borgere betaler deres skat. De personer der skal betale skat i Danmark er alle der bor i Danmark, og som tjener penge i Danmark. Personer der arbejder i udlandet, men som bor i Danmark skal også betale skat i Danmark.

Hvis du tjener under personfradraget, skal du ikke betale skat, idet du derved har et frikort og kan beholde de penge du tjener.

Når skatteåret er omme, laver skat en beregning af din forskudsopgørelse der blev lavet inden året og så den reale årsopgørelse. Hvis du har betalt for lidt i skat i løbet af året, får du en regning fra skat, der kaldes restskat. Hvis du derimod har betalt for meget i skat, kaldes dette overskydende skat, og de penge får du tilbage, medmindre du har gæld til det offentlige.