Udlån

Udlån lyder måske som et lidt fremmedartet begreb, men betyder overordnet set blot at man låner en sum penge igennem sin bank eller lignende låneinstans. Der findes forskellige former for udlån, men fælles for dem alle er, at der altid følger renter med, der dog kan variere i størrelse alt efter låneudbyderen. De traditionelle eksempler på udlånstyper er et banklån/kassekredit eller eksempelvis et realkreditlån.

En anden type udlån, der i de seneste år har vundet mere og mere indpas på det danske lånemarked, er de såkaldte kviklån (også kaldet forbrugslån). Det der karakteriser denne type lån er en noget højere rente, men til gengæld er der mindre skrappe lånebetingelser, hvis man nu skulle stå og mangle en økonomisk saltvandsindsprøjtning i en håndevending. Det er selvfølgelig næsten umuligt at komme med et præcist bud på hvad et udlån koster, da dette i sidste ende afhænger af den enkelte låneudbyder. Dette vanskeliggøres yderligere af, at udlånsrenten er en variabel størrelse, der den ene dag kan være høj og den anden lav. Typen af lån påvirker desuden også udlånsrenten, alt efter om der er tale om forbrugslån eller f.eks. ejendomslån. For at finde ud af hvad det helt præcist koster at låne penge, er man således nødt til at gøre sit fodarbejde, og selv undersøge markedet.

Hvad er så indlån?

Når man snakker om udlån, så vil mange i samme åndedrag ofte også nævne indlån, der fungerer som udlånets diametrale modsætning. I modsætning til udlån, hvor penge går fra långiver til låntager, så er det modsatte tilfældet med indlån. Indlån vil altså sige, at pengene modtages af banken eller pengeinstituttet, og hvor personen der sætter pengene ind får det, der kaldes for indlånsrente. Dette vil altså sige, at når der er tale om indlån, så udbetales der penge fra banken eller pengeinstituttets side (baseret på indlånsrenten) af de penge der er kommet ind.

En måske mere præcis måde at illustrere hvordan indlånet fungerer er, at banken eller pengeinstituttet fungerer som en sparegris for en persons penge, med den undtagelse, at de faktisk låner pengene og frit kan disponere over midlerne indtil de engang hæves. I lighed med udlånsrenten, er indlånsrenten også en størrelse der kan variere temmelig meget afhængigt af hvilken bank man er kunde hos. Som forbruger er det derfor også en god ide først at undersøge markedet for at finde den bank, der har den højeste indlånsrente inden man vælger bank. Man vil jo selvfølgelig i sidste ende gerne have den bedste indløbsrente, så ens penge kan vokse så meget som muligt. Af ovennævnte grund er der da også benhård konkurrence imellem bankerne og pengeinstitutterne om at få fingrene i nye kunder, og indløbsrenten fungerer som en klokkeklar gulerod der viftes foran mulige nye kontohavere.

Banken tjener penge på renteforskellen

At låneudbydere er ude på at tjene penge kommer vist ikke som den store overraskelse for langt de fleste; og det er her indlåns- og udlånsrenterne træder ind i billedet. Bankernes og pengeinstituternes grundlæggende forretningsmodel er faktisk baseret på en bevidst forskel mellem indlånrenten og udlånsrenten (også kaldet rentemarginalen), hvor indlånsrenten altid er lavere end udlånsrenten. Dette betyder med andre ord, at banken tjener penge, som derefter kan anvendes til b.la. at finansiere banken eller pengeinstituttets driftsomkostninger.

Udover at banken selvfølgelig ønsker at tjene penge, så er der faktisk også en mulig samfundsmæssig gavnlig effekt ved at banken eller pengeinstituttets fungerer som en art økonomisk mellemmand. Den hårde konkurrence har gjort det mere fordelagtigt end nogensinde at spare op såvel som optage lån; samtidigt sørger banken for at pengene ender et sted hvor de økonomisk set gør mest muligt gavn, og dette kan siges i sidste ende at være til absolut gavn for samfundet som helhed.