Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Tilbage til ordbogen

Selvangivelse

Skrevet: 22. januar 2019

Hvad er en selvangivelse egentlig?

En selvangivelse er et skattemæssigt begreb, og uden tvivl noget, som alle voksne danskere på et eller andet tidspunkt vil komme i kontakt med. Når skatteåret er slut, vil der automatisk dukke en digital årsopgørelse op i TastSelv, og denne vil danne grundlaget for selvangivelsen. Dette sker altid i marts måned.

Årsopgørelsen indeholder en privatpersons eller virksomheds samlede økonomiske forhold, såsom lønindkomst, lån og befordringsfradrag m.m. For de stadig færre og færre danskere, der ikke har adgang til nettet, vil årsopgørelsen i stedet ankomme som gammeldags brev med posten. Dette sker altid i april. Nærmere betegnet, indeholder årsopgørelsen vigtige oplysninger om en privatpersons eller virksomheds økonomi i løbet af det foregående skatteår, og er baseret på de oplysninger som der er blevet angivet i den seneste selvangivelse. Det mest velkendte eksempel for de fleste er jo nok, om man står i den heldige situation, at man skal have penge tilbage i skat, eller om man i stedet skal betale et beløb tilbage (den såkaldte restskat).

Årsopgørelsen indeholder desuden oplysninger fra en tredjepart, såsom en arbejdsgiver eller måske det offentlige, hvis man er på overførselsindkomst. Enhver selvangivelse kan ved første øjekast nok tage pusten fra de fleste, men det er idag rent faktisk blevet nemmere end nogensinde at håndtere ens selvangivelse. Den altafgørende forskel fra de ”gamle dage”, har sin rod i digitaliseringen af det offentlige, og dermed naturligvis også selvangivelsen. Dette kommer bl.a. til udtryk i en langt større automatisering af selvangivelsen, hvor mange af nøgletallene bliver indsendt af f.eks. en arbejdsgiver eller A-kasse, og hvor der ikke er yderligere behov for at beregne og indtaste noget-som-helst. Som borger eller virksomhed er en af hovedopgaverne i stedet, at tjekke at alt er som det skal være på selvangivelsen, og oplyse SKAT om eventuelle misforhold (f.eks. fradrag). Fristen for dette er altid den 1. maj. Hvis privatpersonen eller virksomheden vurderer at alt er som det skal være, og ikke ønsker at ændre noget i årsopgørelsen, skal der ikke foretages noget. Hvis man til gengæld har foretaget ændringer, og til sidst har trykket på godkend, så vil der automatisk blive oprettet en ny selvangivelse baseret på de nye tal.

De to typer selvangivelser

  • Den første type selvangivelse er også langt den mest udbredte, og kaldes derfor også for en almindelig selvangivelse. Denne type selvangivelse henvender sig typisk til privatpersoner f.eks. lønmodtagere eller personer på overførselsindkomst. Karakteristisk for den almindelige selvangivelse er, at man i langt de fleste tilfældeikke behøver at indberette selvangivelsen, da dette jo i dag sker automatisk. Selvangivelsen vil indeholde oplysninger indsendt af tredjepart, hvor tallene er fortrykt og klar til at blive godkendt (såfremt der ikke er behov for at foretage nogen ændringer).

 

  • Den anden type selvangivelse kaldes for den udvidede selvangivelse, og henvender sig – i modsætning til den almindelige selvangivelse – ejere af private virksomheder eller personer der er del af et anpartsprojekt m.m. Hvis man hører til dette segment, er man nødt til at udfylde en udvidet selvangivelse, hvilket naturligvis også kan gøres forholdsvist enkelt via TastSelv. Disse omstændigheder gælder også, hvis man deltager i et anpartsprojekt. Ligeledes, hvis man har indtægter fra en udenlandsk virksomhed, skal selvangivelsen ledsages af en separat selvangivelse for udenlandsk virksomhedsindkomst. Sidst, men ikke mindst henvender den udvidede selvangivelse sig til personer, der arbejder i Danmark, men bor uden for landets grænser (f.eks et af de andre nordiske lande eller Tyskland). Disse personer anses som begrænset skattepligtige.