← Tilbage til ordbogen

Selskabsbeskatning

Skrevet: 22. januar 2019

Alle danskere skal betale skat

Som borger i den danske vælfærdstat er du ifølge loven forpligtet til at skulle betale skat af din indkomst, og det er uanset om du er lønmodtager eller modtager penge fra det offentlige (pension, SU eller dagpenge). Denne skattetype er klart den mest almindelige, og knytter sig til privatpersoner og kaldes logisk nok for personskat. Udover at man er skattepligtig på ens indkomst, skal man desuden også betale skat af en vifte af andre indtægter, såsom renteindtægter eller hvis du sælger din bolig. Den gode nyhed er dog at der findes mange forskellige fradrag, der er fritaget for beskatning og dermed kan lette din skattemæssige byrde. Som de fleste nok er klar over, så får man selvfølgelig en masse for dine skattekroner i form af de gratis offentlige ydelser (f.eks. uddannelse, lægehjælp og overførselsindkomster), og det er da også af denne grund, at langt de fleste danskere har det fint med at betale de høje danske skatter.

Virksomheder skal derfor også betale skat

Det siger måske sig selv, men hvis man driver privat virksomhed, så er man selvfølgelig også skattepligtig, og er forpligtet til at skulle betale skat af en procentdel af ens overskud. I det følgende vil vi komme nærmere ind på de forskellige typer beskatning for virksomheder.

Hvad hører under selskabsskat ?

Det er altid staten, der fastsætter skattesatsen for virksomheder. Denne sats er variabel, og bliver løbende taget op til genovervejelse (i skrivende stund er beskatningen på 22%). Ifølge lovgivningen er en virksomhed skattepligtig hvis den omsætter for mere end 50.000 kr., og kan være enten selvstændig skattepligtig eller ikke-selvstændig skattepligtig, hvoraf kun den ene hører under selskabsbeskatningen. Hvis man hører til den gruppe selvstændige der har selvstændig skattepligt, så er det ejeren/ejerne, der hæfter for skatteregningen. Denne type beskatning hører typisk ind under virksomhedsskatteordningen (forkortet som VSO) eller kapitalafkastordningen. Eksempler på virksomhedstyper der hører ind under denne kategori kunne eksempelvis være enkeltmandsvirksomheder, komanditselskaber og interessentskaber. Hvis en virksomhed derimod er ikke-selvstændigt skattepligtig, så er der oftest tale om aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber og fonde, og det er disse virksomhedstyper der bliver selskabsbeskattet. I tilfældet selskabsbeskatning er det faktisk virksomheden, der bliver beskattet og ikke blot ejeren/ejerne. Ejeren/ejerne skal først betale skat, hvis der er et faktisk udbytte, og vil derefter i stedet betale udbytteskat.

Forøget konkurrenceevne?

Der har de seneste år været en klar trend inden for EU i forhold til lovgivningen om selskabsbeskatning. Dette har siden 2013 givet sig udtryk i en procentvis sænkning af selskabsbeskatningen (fra 25-22%). Den altovervejende årsag til denne sænkning er at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, og dermed at skabe flere arbejdspladser. På trods af dette er denne strategi dog blevet mødt af hård kritik af mange. Kritikerne af en sænkning af selskabsbeskatningen hævder først og fremmest, at der ikke findes nogen evidens for at en sænkning af selskabsbeskatningen faktisk skaber flere arbejdspladser. Desuden hævdes der, at sænkningen først og fremmest kommer virksomheder med overskud til gode, hvilket jo måske umiddelbart lyder fornuftigt nok.  Men ved ikke at hjælpe de virksomheder, der kører med underskud (ofte på grund af store investeringer), så vil der muligvis tabes endnu flere arbejdspladser, hvilket jo strider imod selve formålet med sænkningen af selskabsbeskatningen. Sidst men ikke mindst, så retter kritikerne deres blik imod den potentielle fare for velfærdsstaten grundet de lavere skatteindtægter.

Hvis du ønsker at vide mere om det juridiske grundlag for selskabsbeskatning og alle de andre typer skatter for virksomheder, så kan du med fordel læse mere på Skatteministeriets hjemmeside.