Rykker

Hvad er en rykker?

Når du får en regning eller en faktura, er der altid en forfaldsdato. Forfaldsdatoen er den dato, hvor du senest skal have betalt regningen. Hvis du ikke har nået at betale regningen inden datoen for forfald, modtager du en rykker.

En rykker er et brev, som du enten modtager i fysisk form med posten, eller som du modtager i digital form over f.eks. e-boks. En rykker er egentlig i teorien bare en slags påmindelse om, at du skal have betalt din regning. I rykkeren kan der derudover stå, at du vil blive meldt til inkasso, hvis ikke regningen bliver betalt.

Hvad sker der, hvis jeg får en rykker?

For hver rykker, din kreditor er nødt til at sende til dig, før du betaler din regning, bliver der pålagt et gebyr, som du skal betale udover selve regningen. Det bliver altså dyrere og dyrere for hver rykker, du får. Dette gebyr kan maks. være på kr. 100 pr. faktura. Grunden til, at der pålægges et rykkergebyr er, at det har til formål at dække de omkostninger, din kreditor har haft ved at sende dig rykkeren.

Hvis du fortsætter med ikke at betale dine regninger, selv efter du har fået rykkere, bliver udeståendet i stedet sendt til inkasso. Dette sker efter maks. 3 rykkere, men som regel bliver der sendt min. 2 rykkere, før sagen bliver sendt til inkasso. Og mellem hver rykker skal der min. gå 10 dage, såfremt der er pålagt et rykkergebyr. Ved rykkere uden gebyr, må rykkeren sendes efter ubegrænset tid, og derfor vælger nogle kreditorer denne løsning for hurtigere at få sine penge.

Du får altså en fair chance for at få betalt din regning, og det er med at få dette gjort, så sagen ikke kommer til inkasso, for hvis du stadig ikke får betalt din regning, kan det ende med, at du bliver registeret i RKI som dårlig betaler, og det kan gøre det rigtig svært for dig eksempelvis at optage lån i fremtiden.