← Tilbage til ordbogen

Revision

Skrevet: 22. januar 2019

Hvad er en revision?

En revision er en uadskillelig del i udarbejdelsen af enhver virksomheds årsregnskab. I langt flertallet af de moderne virksomheder er der tilknyttet en revisor til at foretage revisionen. Revisoren er en uvildig person, der har indgående kendskab til regnskaber, kender loven og derfor er den person, der bedst formår at udføre arbejdet på tilfredsstillende maner, og kan vurdere om virksomhedens årsregnskab (soliditet, likviditet, indtjening) er korrekt, og overholder den nødvendige lovgivning. Hvis revisoren dernæst vælger at foretage afvigelser i årsregnskabet for at levere et mere præcist årsregnskab, så skal dette nye beløb oplyses. Dette greb kaldes for regnskabslovens generalklausul.

Skal alle virksomheder ansætte en revisor?

Svaret er faktisk nej. Især mindre virksomheder behøver faktisk ikke hyre en revisor, men kan vælge at klare årsregnskabet selv. Når dette så er sagt, så findes der faktisk visse virksomheder, der er lovmæssigt forpligtigt til at lade en statsautoriseret revisor gennemgå deres årsregnskab. Her tænkes der især på aktie/anpartsselskaber, der er af en sådan størrelse, at staten anser det for nødvendigt at deres årsregnskab gennemgås professionelt. Den absolut vigtigste grund til at hente en revisor ind udefra har naturligvis til formål, at årsregnskabet bliver objektivt lavet, hvilket i sidste ende vil give et nøjagtigt billede af virksomhedens faktiske tilstand. Den af virksomheden valgte revisor skal først og fremmest være uvildig, dvs. ikke have nogen personlig eller økonomisk tilknytning til virksomheden (f.eks. familierelationer eller som auktionær) for derved at undgå enhver interessekonflikt. Den danske stat skal på samme måde som private virksomheder også udsættes for en revision, men denne foretages dog af staten selv. Det organ, der holder øje med statens udgifter og indtægter kaldes for Rigsrevisionen, og har således til formål at foretage revisionsopgaver på uddannelsesinstitutioner og andre offentlige instanser.

Revisionens regnskabsklasser

I forbindelse med private virksomheder gælder der desuden forskellige revisionskrav alt efter hvilken type virksomhed, der er tale om. Disse er blevet inddelt i regnskabsklasserne A, B, C, D, der hver især har deres egen unikke regelsæt, der skal følges af den pågældende virksomhed. At en virksomhed er placeret i f.eks. klasse A, betyder dog ikke at den nødvendigvis forbliver der for evigt; En virksomhed kan løbende rykke enten op eller ned i regnskabsklasse, hvilket beror på om de lever op til to ud af tre af den pågældende regnskabsklasses krav. I det følgende vil vi gennemgå hver af disse klasser.

Klasse A

Klasse A indeholder typisk de mindste virksomheder, såsom personlige små virksomheder eller virksomheder med begrænset ansvar. På trods af dette gælder der i denne klasse ingen størrelseskrav, men udelukkende at virksomhedens ejer selv hæfter, hvilket dog normalt er tilfældet med de allermindste virksomheder.

Klasse B

Klasse B indeholder virksomheder, der har begrænset ansvar, hvilket er tilfældet med aktie/anpartsselskaber eller f.eks. private fonde, der udøver en eller anden form for erhvervslignende aktivitet. I denne klasse optræder der en yderligere inddeling i mikroklasser – opdelt efter omsætning – der efterfølgende kaldes for Mikro B og Små B. Mikro B henvender sig til virksomheder med op til 10 ansatte og en omsætning på 2,7 – 5,4 millioner kroner. Små B tager resten af gruppen med omsætninger på 44 – 89 millioner kroner, og med op til 50 ansatte.

Klasse C

Klasse C indeholder de virksomheder, der falder udenfor de to første regnskabsklasser. Derudover skal disse virksomheden ikke være børsnoteret eller være et statsligt aktieselskab.

På samme måde som i klasse B, inddeles virksomhederne i Klasse C i to mikroklasser, der efterfølgende kaldes for Mellemstore C og Store C. Mellemstore C henvender sig til virksomheder med op til 250 ansatte og en balancesum på op 156 millioner kroner, og en nettoomsætning på op til 313 millioner kroner. Store C tager sig af de virksomheder med en balancesum på mere end 156 millioner kroner, og en nettoomsætning på mere end 313 millioner kroner og mere end 250 ansatte.

Klasse D

Klasse D indeholder først og fremmest statens forskellige aktieselskaber, samt de mange børsnoterede selskaber. I lighed med klasse A, er der ingen størrelseskrav i denne klasse. Til gengæld gælder der en række anderledes og hårdere regler overfor gruppens virksomheder.

Som opsummering kan man sige, at de forskellige regnskabsklasser fungerer efter følgende logik: Klasse B følger de samme regler som Klasse A med nogle ekstra krav oveni. På tilsvarende vis følger Klasse C de samme regler som Klasse B, dog med nogle yderligere regler tilknyttet. Afslutningsvist følger Klasse D de samme regler som de tre første regnskabsklasser, men har (som du måske nok har regnet ud) yderligere krav tilknyttet.