Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Back to the dictionary

Ratepension

Written: 13. november 2018

Hvad er ratepension?

En ratepension er en pensionsopsparing, der indbetales til, og kendetegnende for ratepensionen er, at den udbetales over månedlige rater i en årrække. Denne årrække løber over mindst 10 år, og udbetalingen af ratepensionen kan tidligst begynde, når indbetaleren når pensionsalderen. En almindelig ratepension bliver udbetalt i løbet af 10 til 30 år. Ratepensionen giver dermed en fast indtægt over en længere periode. Forskellen mellem en ratepension og en livsvarig pension er, at ved en ratepension bliver din pension fordelt og udbetalt over en aftalt periode, mens den livsvarige pension udbetales, indtil du dør.

Brug for at låne penge?

⭐⭐⭐⭐⭐
Over 100.000 brugere har brugt vores søgemaskine til at søge efter de billigste lån.
Sammenlign lån hurtigt og nemt

Hvem henvender ratepension sig til?

Alle mennesker kan indbetale til en ratepension, og det er særligt fordelagtigt for dem, der betaler topskat. Når der indbetales til ratepension, fås der fradrag for indbetalingerne, og det gør der dermed også i topskatten. Ratepensionen henvender sig til alle, der over en årrække ønsker en fast månedlig indtægt i pensionsalderen.

Hvordan oprettes en ratepension?

Det er muligt at oprette og indbetale til en ratepension i privat regi. Det foregår f.eks. gennem banken, og det er muligt at rette henvendelse til sin bank og fortælle, at man ønsker at oprette en ratepension. Det er også muligt at oprette en ratepension gennem en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, og hvis man ikke allerede har sådan en, er det værd at tage en snak med sin arbejdsgiver. Når man har oprettet en ratepension, og indbetaler til denne, fås der fuldt skattefradrag for indbetalingen, uanset om der indbetales til ratepension i privat regi eller gennem en arbejdsgiver.

Hvorfor er det en god idé at indbetale til en ratepension?

Det er, som sagt, en god idé at indbetale til en ratepension, når man har et ønske om at få en fast månedlig indtægt i en årrække, når pensionsalderen nås. Der kan desuden være mange skattemæssige fordele ved at oprette og indbetale til en ratepension.