Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Back to the dictionary

Rådighedsbeløb

Written: 2. november 2018

Hvad er et rådighedsbeløb?

Den løn, du får for det arbejde, du laver, svarer aldrig til det beløb, du egentlig har til at bruge på det, du har lyst til. Der er nemlig altid et beløb, der skal betales til det offentlige, og derudover er der for de fleste mennesker også en række faste udgifter, der skal betales.

Brug for at låne penge?

⭐⭐⭐⭐⭐
Over 100.000 brugere har brugt vores søgemaskine til at søge efter de billigste lån.
Sammenlign lån hurtigt og nemt

Dit rådighedsbeløb er det beløb, du kan bruge på noget, du helt selv bestemmer. Det kan altså være tøj, mad, biografture, oplevelser eller noget helt andet – det bestemmer du selv. Du kan også vælge at spare en del af dit rådighedsbeløb op frem for at bruge det hele, for på den måde kan du bruge flere penge på en større ting i fremtiden.

Hvordan beregnes mit rådighedsbeløb?

Når du beregner dit rådighedsbeløb, skal du først se på den løn, du får udbetalt. Her er der i forvejen trukket skatter og afgifter fra. Herunder er der afgifter som arbejdsmarkedsbidrag, som udgør 8% af din løn, og skatter som kommunalskat, statsskat, kirkeskat osv., som udgør omkring 40% af din løn. Sidstnævnte svinger dog fra person til person, blandt andet fordi kommunalskatten svinger efter hvilken kommune, man bor i, kirkeskatten betales kun af medlemmer af folkekirken, og statsskatten kan stige, hvis du tjener over et bestemt beløb.

Derefter skal du betale dine regninger og andre faste udgifter. Herunder er der regninger til husleje, el, vand og varme, licens, abonnementer osv. Det er altså penge, som skal betales fast i bestemte perioder over året, f.eks. hver måned eller hvert kvartal.

Når du skal beregne dit rådighedsbeløb, skal du altså tage din løn og trække det ovenstående fra. Så har du det beløb, som du selv råder over. Beløbet svinger netop fra person til person, fordi det afhænger af lønnens størrelse, hvor meget skat, der skal betales, og hvilke faste udgifter, man har. F.eks. har du et større rådighedsbeløb, hvis din løn stiger, men dit rådighedsbeløb kan derimod også falde, hvis du flytter til en dyrere bolig. Du er altså selv med til at påvirke, hvor stort dit rådighedsbeløb er, og dermed også, hvor mange penge du kan bruge på noget, du gerne vil.