Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Tilbage til ordbogen

Provenu

Skrevet: 22. januar 2019

Hvad betyder et provenu?

Hvis du er en af de mange danskere, der har optaget et lån, så kender du måske til det såkaldte låneprovenu; men hvad er et provenu så? Svaret er enkelt; de to ord betyder det samme, så vi vil derfor udelukkende anvende ordet provenu fremover. Hvis man tager ordet provenu i dets bogstavelige betydning, så betyder det udbytte eller indtægt, men vi vil i denne artikel i stedet fokusere på ordets betydning indenfor lånesammenhæng, hvor det har en lidt anden betydning. Et provenu hører til det trekløver, som ethvert låns hovedstol er sammensat af, hvilket er stiftelsesomkostningerne, kurstabet samt provenuet.

Hvad er et låns hovedstol?

Det korte svar er at hovedstolen udgør lånets samlede størrelse, dvs selve lånebeløbet, stiftelseomkostningerne samt diverse renter og gebyrer. Som mulig låntager er det af afgørende betydning, at man gør sig bekendt med sit låns hovedstol, da den svarer til det beløb man rent faktisk ender med at skulle betale i afdrag. I modsætning til restgælden vil hovedstolen aldrig ændre sig i størrelse. Hvis man f.eks. køber en ny bil til 120.000 kr., så kommer man rent faktisk til at betale et højere beløb end de ønskede 120.000 kr.

Hvad er stiftelsesomkostninger?

Svaret ligger nærmest i ordet. Stiftelsesomkostningerne er et gebyr man som låntager betaler for at stifte sit lån, og kan variere i størrelse alt efter hvilken låneudbyder man vælger. Som udgangspunkt vil stiftelsesomkostningerne dog typisk ligge på ca. 2%

Kurstab

Markedskursen har desuden også en indflydelse på hvor meget man samlet skal betale tilbage. Hvis en given kurs ligger på 100 vil der ikke være nogen påvirkning på ens hovedstol (hvilket stort set aldrig er tilfældet), men hvis kursen f.eks. ligger på 98 vil man få udbetalt 98% af det ønskede beløb. Som udgangspunkt vil de fleste lån derfor tage højde for eventuelle kurstab i løbet af afbetalingstiden. Derfor indberegnes kurstabene da også i lånets hovedstol. Dette skyldes, at man som låntager selvfølgelig gerne vil have det ønskede beløb indsat på sin konto.

Hvad er provenuet så?

Et låns hovedstol og provenu kan ved første øjekast minde om hinanden, men det vil dog være en fejl at sidestille disse med hinanden. Provenuet svarer overordnet set til det beløb som man i sidste ende ønsker skal ende på ens bankkonto, hvorimod hovedstolen (som nævnt ovenfor) svarer til de reelle afbetalingsomkostninger. Derfor vil et låns hovedstol stort set altid være højere end provenuet.

Eksempel på provenu

Lad os antage at man befinder sig i den situation, at man står og skal til at købe sin drømmebolig. Lad os yderligere antage, at huset har en salgspris på 1.500.000 kr., som man derfor skal ud at låne. Som det fremgår af det ovenstående, så skal man faktisk låne et højere beløb (hovedstolen) for at kunne dække boligens salgspris. Med en stiftelsesomkostning på 2%, vil der blive tilføjet 30.000 kr. til lånet. Til sidst vil der blive tilføjet et beløb, der skal til for at dække kurstabet; lad os ligeledes sige 30.000 kr. Man har nu en hovedstol på 1.560.000 kr., hvorimod ens provenu forbliver på de 1.500.000 kr.

Til sidst bør det også nævnes, at ens provenu vil påvirke lånets renter og gebyrer. Dette betyder, at jo større et beløb man ønsker at låne, jo højere vil ens renter og gebyrer tilsvarende også være. Derfor vil et godt råd være, at man absolut kun låner de penge som man rent faktisk skal bruge. Man ønsker jo selvfølgelig ikke at brække nakken på afdrag, der slet ikke svarer til ens økonomi.