Kurstab

Hvad er kurstab?

Kurstab er en betegnelse, der kommer til udtryk, når det drejer sig om optagelse af et lån. Når et lån optages, vil kurstabet være forskellen mellem lånets pålydende værdi og det beløb, der bliver udbetalt før omkostninger. Når et hvilket som helst lån skal optages hos en långiver, så foregår det oftest på den måde, at den pågældende långiver fremskaffer kapital, som skal lånes ud, ved at sælge obligationer. Når långiveren sælger obligationer, vil kursen på obligationerne være afgørende for, om den, der optaget lånet, vil få et kurstab.

Hvornår vil et kurstab finde sted?

Det er forholdet mellem obligationens pålydende rente og markedsrenten, der afgør, om der bliver et kurstab i forbindelse med et lån. Hvis obligationens rente er det samme som markedsrenten, vil kursen blive 100, og der vil dermed ikke være noget kurstab. Hvis kursen derimod er mindre end markedsrenten, vil kursen blive under 100, og det vil være det samme som et kurstab. Hvis kursen er større end markedsrenten, vil der ikke være tale om et kurstab.

Hvordan vil kurstabet påvirke lånet?

Et kurstab vil påvirke et lån i en negativ retning. Det betyder, at hvis et kurstab finder sted, vil hovedstolen på lånet være større end det beløb, der bliver udbetalt. Hvis der f.eks. er et ønske om at optage et lån på 300.000 kr., og der er et kurstab på 3%, skal låntageren låne 3 % ekstra. Det betyder, at låntageren skal optage et lån på 309.000 kr. for at få de 300.000 kr. til rådighed. Når der er et kurstab, kommer långiveren altså til at skylde flere penge, end denne reelt har lånt. Oven i det beløb vil låntageren også komme til at betale stiftelsesomkostninger.