Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Back to the dictionary

Kurs og kurspoint

Written: 24. januar 2020

Hvad er en kurs?

Når du optager et realkreditlån, skal du være opmærksom på kursen. Kursen kan siges at være det samme som prisen på lånet, men den er ikke fast – den kan svinge med tiden. Når du skal optage et lån ved et realkreditinstitut, får de pengene til at udbetale til dig, fra salg af obligationer. Prisen for disse obligationer, og som altså er det beløb, du modtager, er kursen. Når du på den anden side vælger at indfri dit lån igen, er kursen den pris, du skal betale for at købe obligationerne tilbage. Derfor kan kursen svinge, fordi obligationerne ikke nødvendigvis koster det samme hele tiden.

Brug for at låne penge?

⭐⭐⭐⭐⭐
Over 100.000 brugere har brugt vores søgemaskine til at søge efter de billigste lån.
Sammenlign lån hurtigt og nemt

Hvis kursen er 100, svarer det beløb, du låner, også til det beløb, du får. Hvis kursen er mindre end 100, får du færre penge, end du låner, og hvis kursen er over 100 får du flere penge, end du låner. På samme måde fungerer det, når du skal betale lånet tilbage – hvis kursen er over 100, skal du betale mere tilbage, end du har lånt, og omvendt hvis kursen er under 100.

Derfor skal du altså være opmærksom på, at kursen skal være så høj som muligt, når du optager lånet, og så lav som muligt, når du skal tilbagebetale lånet.

Hvad er kurspoint?

Hvad er kurspoint?

Kurspoint bruges til at forklare udviklingen i kursen gennem tiden, da den som sagt kan være svingende. Hvis kursen lå på 95, da du ville optage dit lån, oplever du et kurstab på 5 kurspoint, fordi du kun får 95% af det lån, du optager, udbetalt. Det betyder, at hvis du gerne vil have 100.000 kr. udbetalt, skal du låne 5% ekstra, hvilket vil sige 105.000 kr., fordi kursen kun ligger på 95.

Kurspoint bliver også brugt i forbindelse med kursskæringer, hvilket betyder, at realkreditinstituttet tager en form for gebyr for at handle med obligationerne, der giver dig mulighed for at optage lånet, men typisk udgør kursskæringerne ikke en stor del, og gør altså ikke den store forskel. De ligger ofte på under 1 kurspoint, f.eks. 0,5, og det betyder, at hvis kursen reelt set ligger på 95, bliver den kurs, du får, 94,5.

Kurspoint bruges altså som en anden form for procentregning af kursen.