Kontant restgæld

Kontant restgæld bliver brugt i forbindelse med at du har optaget et realkreditlån, og hvor meget du skylder af lånet – altså din gæld.

Hvad er den kontante restgæld?

Når du har optaget et realkreditlån, har du både en obligationsrestgæld og en kontant restgæld. Dette skyldes, at der bag dit lån ligger en række obligationer, der i værdi passer til lånet. Hvis du f.eks. har lånt et beløb på 100.000 kr., ligger der også obligationer for 100.000 kr. bag. Obligationsrestgælden er altså 100.000 kr., fordi obligationerne altid ligger på en kurs på 100.

Det er her, forskellen på obligationsrestgælden og den kontante restgæld er. For selvom obligationsrestgælden altid ligger på samme kurs på 100, passer det ikke altid med den kurs, der er på markedet, som i løbet af tiden både stiger og falder. Kursen ligger altså sjældent på det samme, når lånet skal indfris, som da lånet blev optaget. Her kommer den kontante restgæld ind i billedet, for det er det beløb, du skal betale for at indfri lånet igen, og det beløb kan altså både være højere og lavere end det beløb, du lånte. Hvis kursen er lavere end 100, vil den kontante restgæld også være lavere, og hvis kursen er højere end 100, vil den kontante restgæld også være højere.

Lad os taget et eksempel

Hvis vi tager udgangspunkt i ovenstående eksempel med et lån på 100.000 kr., vil obligationsrestgælden som sagt også være 100.000 kr., fordi kursen ikke ændrer sig på obligationerne. Men den kontante restgæld er ikke nødvendigvis det samme – hvis kursen på markedet ligger på 90, ligger den kontante restgæld kun på 90.000 kr., og så skal du altså betale mindre for at indfri lånet, end da du optog det. Hvis kursen på markedet ligger på 110, ligger den kontante restgæld på hele 110.000 kr., og så skal du betale mere for at indfri lånet, end da du optog det. Altså gælder det om at kursen er så lav som mulig, for at den kontante restgæld også er så lav som muligt, så du skal betale mindst muligt for at indfri lånet.