Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Tilbage til ordbogen

Konsekvensberegning

Skrevet: 18. december 2018

Hvad er konsekvensberegning?

En konsekvensberegning er en form for beregning, der bliver lavet af eventuelle konsekvenser, der kan være ud fra forskellige faktorer samt forestillinger og forventninger af fremtiden – generelt kan konsekvensberegning ses som en prognose for, hvordan det forventes at komme til at gå. Ordet konsekvens skal ikke i alle tilfælde forstås bogstavligt i sin negative form, da en konsekvensberegning også kan være positiv over effekten af eksempelvis et tiltag

Hvad bruger man konsekvensberegning til?

Konsekvensberegning bruges især i virksomheder, blandt andet af virksomhedens aktier og pengestrømme, for at skabe et billede af den forventede konsekvens eller effekt. Virksomhederne bruger dette til at tage beslutninger til fremtiden, da de skal tage hensyn til eventuelle forandringer og udsving, der kan ske på markedet og i virksomheden, og med en foregående konsekvensberegning kan virksomeden ofte tage beslutninger, der passer bedre til den reelle fremtid, de går i møde, frem for blot at tage dem efter at intet ændrer sig (hvilket sjældent sker) eller efter et ønskescenarie, der kun sjældent går 100% i opfyldelse.

Hvordan laves en konsekvensberegning?

Konsekvensberegninger kan laves på flere forskellige måder, og der findes forskellige guider på internettet til, hvordan disse laves.

Et eksempel er at lave en konsekvensberegning i tal, f.eks. i en virksomheds budget eller et helt lands budget. Hvis man ændrer én af posterne med eksempelvis 1 mio. kr., hvilke andre poster bliver påvirket, hvordan bliver de det og hvor meget? På den måde kan man i reelle tal fra eget budget se, hvilke konsekvenser (eller effekter), der er ved en given ændring.

For en virksomhed kan det f.eks. være en ændring i salgsprisen, hvis priserne på deres produkter bliver sat op eller sat på tilbud. Hvilken påvirkning har det på afsætningen (hvor mange produkter, der bliver solgt), og evt. på de omkostninger, der skal bruges på at reklamere for produkterne?

For et land kan det f.eks. være en ændring i de offentlige indtægter ved at sætte skatterne op. Hvilken påvirkning har det på incitamentet til at arbejde og de offentlige udgifter?

Altså er konsekvensberegning altid en god idé før et tiltag indføres, da man på den måde har haft til overvejelse, hvilke negative konsekvenser og positive effekter, tiltaget kan medføre.