Formuefællesskab

Formuefællesskab er mange steder også kendt under ordet fælleseje. Begrebet formuefællesskab er blandt andet relevant, når man bliver gift. Her får man nemlig automatisk formuefællesskab. Netop derfor bør alle ægtefæller kende til dette begreb. Formuefællesskab har forskellige former for konsekvenser, og hvis man ønsker det, kan man fravælge det.

Hvilken betydning har formuefællesskab?

Formuefællesskab er en automatisk formueordning, der gælder for alle ægtefæller. Formuefællesskab er en betegnelse, der dækker over de regler, der er gældende for ægtefællers formue i ægteskabet, samt hvad der skal ske med denne formue, hvis ægteskabet senere bliver opløst af den ene eller anden årsag. Når der er tale om formuefællesskab betyder det ikke, at man i et ægteskab ejer alting sammen, men det betyder, at der ved et ægteskabs ophør vil ske en ligedeling af den samlede formue. Hvis man ved et ægteskabs indgåelse ikke ønsker formuefællesskab, kan man oprette en ægtepagt om særeje. Den eneste gyldige måde, der er til at undgå et formuefællesskab, er altså ved at oprette en ægtepagt om særeje – en anden form for mundtlig eller skriftlig aftale vil aldrig være gyldig.

Når man er blevet gift og har formuefælleskab ejer man stadig alle de ting, man gjorde, før ægteskabet blev indgået. Man ejer også fortsat selv det, man til hver en tid senere vælger at erhverve sig. Det, man selv har bragt ind i ægteskabet, eller som man senere erhverver sig, betegnes som ens bodel. Hver ægtefælle kan derfor frit råde over sin egen bodel. På samme måde råder man også over sin egen eventuelle gæld. Den eneste forskel, der er omkring formuen er, at ved en eventuel skilsmisse eller andet ophør af ægteskabet, vil den samlede formue blive delt. Det betyder, at uanset hvor meget man selv har anskaffet sig, før eller efter man er blevet gift, vil begge gå fra ægteskabet med lige meget i hånden.

Hvad sker der, hvis ægteskabet ophører?

Hvis et ægteskab ophører, vil der ske en bodeling. Ved en såkaldt bodeling vil den fælles formue fordeles mellem begge parter. Det gøres ved, at hver ægtefælles aktiver og passiver opgøres, og herefter udregnes hver ægtefælles nettoformue ved at fratrække en eventuel gæld fra ejendelene. Til slut udregnes summen af de to parters formue, og hver ægtefælle får halvdelen af denne samlede sum. Hver halvdel betegnes som boslod.