Forbehold

Hvad er et forbehold?

Et forbehold er et erhvervsmæssigt begreb, der anvendes når en virksomheds revisor er uenig med en (eller flere) poster i virksomhedens årsregnskab. Oftest vil revisoren dog være enig med virksomhedens ledelse, men et forbehold kan dog til tider stadig forekomme. Et forbehold kan desuden også anvendes, hvis revisorens arbejde af en eller anden grund er blevet forhindret eller begrænset. I dette tilfælde vil revisoren påtegne et forbehold i regnskabet, så læseren er klar over, at der er tale om et presserende problem, som man skal tage stilling til. Et forbehold er altså om en situation, hvor der foreligger en uenighed mellem virksomheden og revisoren mht. regnskabet. Traditionelt set tales der om to slags forbehold, som du kan læse mere om i det følgende.

Adgang til årsregnskabet

I det første eksempel besidder revisoren de oplysninger, som han/hun har brug for med henblik på at give en realistisk vurdering på et årsregnskab. På trods af dette er der opstået uenighed mellem revisoren og virksomhedens ledelse om værdien af en specifik vare. I så tilfælde vil revisoren påtegne et forbehold med hensyn til, hvor meget eller lidt værdi varen, ifølge virksomheden, er værd. Det kan dog også vise sig, at virksomheden af den ene eller anden grund har undladt at lave et koncernregnskab, selvom de er forpligtet til det ved lov. Hvis dette er tilfældet, vil revisoren påtegne et forbehold, der hævder at regnskabet ikke er korrekt udarbejdet, og at det er ulovligt. Det mest typiske scenarie vil være, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henvender sig og beder virksomheden rette op på misforholdet.

Ingen adgang til årsregnskabet

I det andet eksempel har revisoren ingen adgang til den nødvendige dokumentation, såsom et varelagers værdi. Hvis dette er tilfældet, vil revisoren lave et forbehold om, at det ikke er muligt at udtale sig om varelagerets værdi. Der behøver dog ikke altid være tale om en bevidst tilbageholdelse af oplysninger. Der kan forekomme situationer, hvor man af gode grunde ikke kan få adgang til varelageret, og her spiller forbeholdet rollen som tillægsoplysning til dem, som læser regnskabet. Men det forekommer dog også, at virksomheden ikke har ønsket at betale revisoren for at gennemgå varelageret, og så vil situationen være af en helt anden natur. Her vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen simpelthen forlange, at varelageret bliver en del af revisionen.

Hvilke konsekvenser har dette for virksomheden?

Det er således utroligt vigtigt for en virksomhed at undgå et forbehold i regnskabet i så stort et omfang som muligt. Dette kan nemlig have alvorlige konsekvenser for virksomheden og dens ejere. Eksterne samarbejdspartnerne, såsom en bank har naturligvis en stærk interesse i et regnskab uden forbehold, og hvis dette ikke er tilfældet, kan det i yderste konsekvens have en negativ konsekvens på virksomhedens kredit- og lånemuligheder. Forbeholdet kan nemlig gøre banken nervøs for, at virksomhedens økonomi ikke er sund eller hænger sammen på sigt.