← Tilbage til ordbogen

Betalingsbalance

Skrevet: 5. juli 2018

Hvad er en betalingsbalance?

 

En opgørelse over et lands ind- og udbetalinger med udlandet. Så kort kan begrebet betalingsbalance forklares. Dog er der lidt mere til det, eftersom det er delt op i en række forskellige delbalancer.

 

I mange tilfælde vil man tale om betalingsbalancens løbende poster. Den omfatter:

 

– Varehandel (også kaldet handelsbalancen)

– Tjenestebalancen (søtransport, rejser, øvrige tjenester)

– Indkomst (aflønning af ansatte, formue indkomst, anden indkomst)

– Løbende overførelser.

 

 

Delbalancer på betalingsbalancen

 

Som tidligere nævnt er betalingsbalancen delt op i forskellige delbalancer. Fra et økonomisk synspunkt er det også en god idé: Det giver bedre mulighed for at se, hvor de helt store indbetalinger og udbetalinger ligger sig fordelt – det skaber overblik og danner derved rammen for et mere komplet billede af et lands handel med udlandet.

 

Nogle af de enkelte delbalancer er fx de løbende poster, som vi tidligere har nævnt, samt kapitalposterne og de finansielle poster. Kort sagt dækker kapitalposterne over fx lån, hvorfor den er lig med stigningen / faldet i et lands tilgodehavender i udlandet. De finansielle poster derimod dækker over, hvordan de forskellige udsving på hhv. betalingsbalancens løbende poster og kapitalbalancen er finansieret. Er den positiv, har et land optaget gæld for at finansiere et underskud på betalingsbalancens løbende poster.

 

Danmarks betalingsbalance

 

Det er ingen hemmelighed, at Danmark har – og har haft i mange år – et enormt overskud på betalingsbalancen. Faktisk så meget, at vi for et års tid siden slog rekord: 1.000 millarder i udlandsformue, samt sidste gang vi havde underskud på betalingsbalancen var tilbage i 1998.

 

At vi har et stort overskud i Danmark skyldes, at vi eksporterer markant mere, end vi importerer. Og mange økonomer i lang tid diskuteret, om et stort overskud er godt eller dårligt.

 

Positivt med overskud på betalingsbalancen?

 

Overskud lyder som regel pænere, mere positivt end underskud. Men i modsætning til nogle virksomheder, er det ikke altid positivt med et større overskud på betalingsbalancen. Dog vil de fleste økonomer være enige i, at det i de fleste tilfælde er bedre med et overskud end et underskud. Men overskuddet må ikke blive for stort!

 

Tænk således: Har du et stort overskud, så betyder det, at du investerer mindre i dit eget land, end du rent faktisk kunne. Det hedder jo en betalingsBALANCE; det skulle meget gerne gå i balance, gå i nul.

 

Ydermere betyder det, når Danmark har et enormt stort overskud, at andre lande dertil har et tilpas stort underskud. Her kunne man tale for, at det ville være en både fair og god løsning for alle parter, hvis underskuddet herhjemme blev reduceret.