← Tilbage til ordbogen

Arvelov

Skrevet: 11. september 2018

Hvad er en arvelov?

I arveloven finder man arvereglerne og er blandt andet her man finder regler for tvangsarv, testamente og suppleringsarv. Arveloven kommer til udtryk, når en person der ikke har skrevet testamente går hen og dør. Arvelovens hovedformål ved sådan en situation er, at bestemme udviklingen og fordelingen af den arv der må være. Det står for eksempel i §1 i arveloven, at børnene arver lige meget. Hvis man derimod ønsker at fordele sin arv til noget specifikt, som for eksempel velgørenhed eller en samlever skal et testamente oprettes.

Man kan ikke have retten over hele sin formue når man dør, uanset om man har lavet testamente eller ej. Her vil det blandt andet blive tydeliggjort, at tvangsarvinger ikke kan gøres arveløse som for eksempel ægtefælle, børn og børnebørn. Det eneste måde, at disse kan gøres arveløse er, hvis man i samarbejde laver et arveafkald.

Som sagt er ens tvangsarvinger børn og ægtefælle. Hvis ens barn er gået bort inden, er det ens børnebørn der bliver tvangsarvinger. Dette betyder, at det er disse der får arven. Tvangsarvinger har krav på 25% af arven, medmindre andet er aftalt inden. De resterende 75% er noget personen selv råder over og kaldes testationskompetence. Dette betyder, at personen må bestemme, hvad 75% skal gå til ved at oprette et testamente. Hvis der ikke er oprettet testamente, vil ægtefællen få 50% og hvis personen har to børn, får de 25% hver.

Hvis man hverken har børn eller ægtefælle har man ingen tvangsarvinger og man råder derfor selv 100% over sin egen formue, og kan derfor selv vælge, hvordan arven skal fordeles.

Hvilke afgifter forbindes med arveloven?

I arveloven er det også specificeret hvilke regler der gælder omkring beskatning af arven. Dette bliver i dag kaldt for boafgift.

Når en arv skal uddeles til de efterladte efter arvelovens regler bliver de opdelt i tre forskellige klasser. Dette passer også overens med de tre forskellige afgiftssatser. Disse er henholdsvis: 0%, 15% og 36,25%.

Hvis man har valgt at give sin arv til velgørenhed, fonde eller sin ægtefælle slipper disse for at betale skat af arven og dette kaldes afgiftsfri (0%).

Hvis arven går til børn, børnebørn eller forældre skal disse betale 15% af arven. Dette kaldes for boafgift og er som sagt på 15%.

Hvis arven derimod skal gå til søskende eller fjern familie såsom onkler og tanter. De skal betale 36,25% i skat. Denne afgift kaldes for tillægsboafgift, og er på 36,25%.

Dette betyder også, at hvis man ikke har skrevet testamente og ikke har nogle af ovenstående tilbage i levende live vil arven tilfalde den danske statskasse som værende ’herreløs kapital’. Dette betyder samtidig også, at personer som fætre og kusiner ikke kan arve efter dig grundet arveloven. Hvis man alligevel ønsker dette, skal der oprettes et testamente.

Afslutningsvis siges det altså, at arveloven gør, at arven tilfalder de nærmeste slægtninge til den afdøde først. Størstedelen af alle danskere har ikke skrevet testamente, og derfor benyttes arveloven ofte til at fordele den overskydende værdi der kan være tilbage.