Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Back to the dictionary

Hvad er en afstemning?

Written: 28. september 2018

Dobbelttjek af regnskab for at sikre, at alt er bogført korrekt. Sådan kan man lynhurtigt forklare afstemning. Ordet kommer selvsagt af verbet “at afstemme,” hvilket netop betyder at dobbelttjekke og sikre, at alt er i sin skønneste orden.

Brug for at låne penge?

⭐⭐⭐⭐⭐
Over 100.000 brugere har brugt vores søgemaskine til at søge efter de billigste lån.
Sammenlign lån hurtigt og nemt

Hvorfor bruger man afstemning?

Mennesker laver fejl. Og det sker helt naturligt – selv i en økonomiafdeling; store som små. Men afstemning er en måde at kompensere for disse menneskelige fejl. Det fungerer som et filter, hvor små tastefejl og andre fejltagelser kan opsnappes og ændres, så regnskabet er så korrekt som overhovedet muligt.

Efter en dybdegående og nøje udført afstemning kan du sikre dig, at alle bilag er bogført på de helt rigtige konti; hhv. debiteret og krediteret. Og det er ikke kun en fordel i sig selv, at regnskabet er korrekt – ledelseslaget og de strategiske medarbejdere vil også sætte pris på det. Fordi det betyder, at de kan træffe beslutninger på baggrund af en retvisende økonomisk rapport.

For ikke at have mere travlt end hvad godt er, når regnskabssæsonen nærmer sig, kan økonomiafdelingen i en virksomhed med fordel foretage sin afstemning løbende. På den måde tages der hul tidligt i arbejdsopgaverne, og det kan betyde, at der foreligger en enormt stor stak bilag til afstemning, lige før regnskabet skal afleveres. Almindelig planlægning kan sommetider have sine enorme fordele.

Flere former for afstemning

At afstemme er muligt i en række forskellige områder i den økonomiske del af virksomheden. Lige fra moms, debitering og kreditering, bankforbindelser og meget mere. Nogle af de normale områder at afstemme inden for er:

  • Kontiafstemning: Er der foretaget de rette bogføringer på de enkelte konti? Dette kan du gøre ved at optælle bilag, der skulle bogføres på den pågældende konto, og sikre, at selvsamme antal er bogført – og bogført korrekt. Har du fx en omkostning, du betaler for hver måned, skulle der meget gerne være 12 posteringer på den pågældende konto årligt.

 

  • Kreditorafstemning: For at danne sig et overblik over skyldige beløb. Det kan være skyldig til banken eller leverandører.

 

  • Debitorafstemning: Om der er mange kunder, der endnu har til gode at få sine regninger betalt. Også det kan være rart at have et solidt overblik over.

 

  • Bankafstemning: For at sikre dig, at dine ind- og udbetalinger stemmer helt overens med de bilag, der har været bogført.

 

  • Momsafstemning: Du har nok allerede gættet, at denne form for afstemning typisk foretages før aflevering af momsopgørelse. På den måde kan du sikre, at du har angivet det helt rigtige beløb i både købs- og salgsmoms.