Årsregnskab

Hvad er et årsregnskab?

Et årsregnskab er en del af årsrapporten og indeholder en virksomheds resultatopgørelse, balance, revisionspåtegning og eventuelle noter og laves én gang om året.

Et årsregnskab har til formål at overskueliggøre en virksomheds økonomi og hvordan de har valgt at bruge deres ressourcer i regnskabsåret. Det er nemlig muligt at se virksomhedens aktiviteter i tal og man kan derfor sammenligne virksomheder på kryds og tværs. Alle virksomheder skal nemlig lave et årsregnskab en gang om året i henhold til årsregnskabsloven som styres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dog er enkeltmandsvirksomheder og interessantskaber ikke forpligtet til at sende deres årsregnskab.

Hvad er et regnskabsår?

Et regnskabsår er det år virksomhedens regnskab er lavet ud fra. Nogle virksomheder følger det sædvanlige kalenderår, derfor fra 1. januar til 31. december. Andre virksomheder har deres regnskabsår fra 1. juli til 30. juni. Nogle virksomheder er meget sæsonpræget og det kan derfor være et mere retvisende årsregnskab der laves alt efter hvilken datoer de vælger at benytte.

Hvordan laves et årsregnskab?

For at kunne lave et årsregnskab skal man have følgende oplysninger: Kasserapporter, alle bilag fra regnskabsåret, alle bankudskrifter herunder transaktioner og årsopgørelse fra banken. Det kan være en god idé at lave regnskabet over virksomhedens indtægter og udgifter løbende, da risikoen for at glemme noget derfor vil være mindre.

Måden hvorpå årsregnskabet skal laves er afhængigt af, hvad for en størrelse virksomhed der er tale om. Virksomheder skelnes fra størrelse A til D, hvor A er den lille enkeltmandsvirksomhed som for eksempel den lokale tømrer. Regnskabsklasse D ses derimod som værende de helt store aktører og aktieselskaber som for eksempel Novo Nordisk.

Mange virksomheder vælger at ansætte en revisor til at bearbejde årsregnskabet. Dette kan være meget nyttigt, da årsregnskabet skal være pålideligt idet mange samarbejdspartnere og sponsorer kan have interesse i virksomhedens økonomi inden de aftaler nærmere omkring kommende handler. Større virksomheder er det et krav, at man benytter en revisor, hvorimod de mindre virksomheder har selv mulighed for at udarbejde årsregnskabet. Her findes der flere regnskabsprogrammer der kan være hjælp til den enkelte virksomhed.

Afslutningsvis betyder dette at, hvis man vil have et overblik over en virksomheds økonomiske situation er årsrapporten et rigtig godt sted at starte. Herunder kan resultatopgørelsen være nyttig at kigge i, hvis man vil se en virksomheds indtægter, omkostninger og om de dermed har haft overskud eller underskud. Man kan også kigge i balancen, hvis man vil se virksomhedens aktiver og passiver, hvilket betyder man her kan se virksomhedens økonomiske ressourcer såsom bygninger, biler, maskiner og så videre. Man kan se, hvordan de er skaffet, ved at se på virksomhedens passiver, hvor der her laves et overblik over virksomhedens gæld og egenkapital.

Hvis der er noter i virksomhedens årsregnskab, kan der her findes uddybninger af virksomhedens regnskab. Dette kan for eksempel være en specifikation af personaleudgifter, herunder antallet af ansatte.