Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Back to the dictionary

Anlægsaktiver

Written: 20. september 2018

Hvad er et anlægsaktiv?

Anlægsaktiver er aktiver, der anskaffes for at kunne drive en virksomhed. Anlægsaktiver anskaffes til vedvarende brug eller eje, hvilket betyder, at levetiden for disse aktiver normalt er minimum et år. Der findes tre former for anlægsaktiver: Materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver. Grunden til, at man opdeler anlægsaktiverne i disse tre grupper er, at der er forskel på, hvordan man skal bogføre dem i regnskabet. Det mest brugte i de fleste virksomheder er de materielle anlægsaktiver.

Brug for at låne penge?

⭐⭐⭐⭐⭐
Over 100.000 brugere har brugt vores søgemaskine til at søge efter de billigste lån.
Sammenlign lån hurtigt og nemt

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver er aktiver, som man fysisk kan røre ved. De er meget vigtige for en virksomheds daglige drift og kan f.eks. være maskiner, der bliver brugt i produktionen, biler, som sælgerne kører ud til kunderne i, eller de bygninger og lokaler, som virksomheden ejer til produktion, kontor osv.

Når man har et materielt anlægsaktiv, skal der afskrives på dette. Et aktiv bliver naturligvis ikke ved med at have lige stor værdi som ved købstid, jo mere det bliver brugt. Derfor skal der afskrives, så værdien er lig 0 på det tidspunkt, hvor virksomheden forventer at afskaffe sig aktivet igen.

Når de materielle anlægsaktiver skal bogføres i regnskabet, er den bogførte værdi kostprisen minus akkumulerede afskrivninger. De akkumulerede afskrivninger er de samlede afskrivninger, der har været, siden anlægsaktivet blev anskaffet.

Immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver er aktiver, der også er skaffet til brug i virksomheden, men som ikke er fysiske eller finansielle. Det kan være rettigheder i virksomheden som patenter på produkter, licenser eller varemærker, f.eks. et særligt navn eller logo. Det kan også være goodwill, som kan være et godt image, en god kundekreds eller dygtige medarbejdere. Goodwill er godt i en virksomhed, da det kan få virksomhedens værdi til at stige.

Immaterielle anlægsaktiver skal ligesom materielle anlægsaktiver afskrives, men ofte er der med de immaterielle anlægsaktiver en rigtig lang afskrivningsperiode. Derudover kan goodwill ’afskrive sig selv’ – f.eks. kan en virksomheds image forsvinde hvis virksomheden kommer ud for en shitstorm.

Finansielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver er aktiver, der har med penge at gøre. Det kan f.eks. være værdipapirer eller langfristede tilgodehavender, som f.eks. er penge, andre skylder virksomheden. Derudover kan det være hvis virksomheden har kapital i andre virksomheder, enten i tilknyttede virksomheder, som er inden for samme koncern, eller i associerede virksomheder.