Last Updated on by martin@wedigitize.dk
Sidder du og spekulerer over, hvordan du kan bruge færre penge i din hverdag? Måske har du noget gæld, du gerne vil have betalt tilbage lidt hurtigere. Måske har du dårlige forbrugsvaner, eller også er økonomien et sted, hvor pengeforbruget bare skal skæres ned.
Det er ikke altid let at gennemskue, hvad man skal gøre i sådanne situationer. Derfor har vi lavet denne lille guide til dig, som kan give nogle tips til, hvordan du bruger færre penge i din hverdag.
Genbrug skal ikke undervurderes
En af de bedste måder at undgå store betalinger på tøj, møbler og andet, er at gå i genbrug, og finde det, man skal bruge. Genbrugsbutikker sælger en masse nye og brugte ting og sager af enhver slags. Ofte er det ting i rigtig god stand, og der er tit også mærkevarer til næsten ingen penge.
I stedet for at købe nye bukser for 700 kroner, så kan man finde lige så flotte par i en genbrugsforretning til en 20’er. Der er ingen, der vil kunne kende forskel. Genbrug kan spare dig mange tusinde årligt.
Overvej dage med offentlig transport
Hvis der er noget, der rigtig kan lave huller i ens pung, så er det benzinpriser. Benzin er og bliver en dyr vare, og bruger man sin bil dagligt, så bliver det også en dyr månedlig udgift. Derfor kunne du overveje at bruge din bil mindre.
Du kan sige, at et par dage om ugen, så tager du bussen eller toget til arbejde eller ud for at handle. Det er langt billigere, og du vil dermed også bruge mindre benzin. Det forlænger naturligvis også din bils levetid, så du ikke skal investere i en ny i den nærmeste fremtid. Og selvfølgelig, så er det også bedre for klimaet, hvis det har interesse.
Lav mad i store portioner
Mennesker skal have mad og drikke hver dag. Det er en udgift, man absolut ikke kan undgå. Men hvis man laver nye retter hver dag, så bliver det også en rigtig dyr fornøjelse, hvor der nok også bliver spildt en del.
Overvej at lave retter i store portioner. Jo større portionen er, des billigere er det. Så har du mad til flere dage, og hvis du ikke vil have det samme tre dage i streg, så kan du fryse det ned, og spise det en anden god gang. Det er ikke så varieret, men det reducerer prisen af dit madforbrug betydeligt.