Et flertal på Christiansborg forbød sidste år formidlingsprovisioner i bankerne. Men bankerne fandt hurtigt på andre løsninger, som kunne fastholde denne gebyrindtjening. Dem vil S og DF nu have kigget på.
Bankerne har handlet i strid med intentionen bag loven og fundet andre kreative måder at sikre deres indtjening på. Derfor skal der ses på, om loven skal strammes.
Sådan lyder meldingen nu fra to af Folketingets store partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Begge partier var med i forligskredsen bag lovændringen og de vil nu have ministeren på banen med forslag, der kan forhindre bankernes metoder.
Erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby sagde til DR i september: ”Jeg synes jo desværre, at man har udvist meget stor form for kreativitet. Vi skal selvfølgelig have set på, om ikke at det her kan ændres, således at vi kommer til at følge intentionen bag den lovændring, vi lavede sidste år”.
Samme holdning har hans ordførerkollega hos Socialdemokratiet, Thomas Jensen som mener at kreativiteten i nogle banker desværre nu er så stor, at de fuldstændig omgår den intention som der var med loven – nemlig at den skulle sikre, at almindelig kunder ikke blev plukket.
Gebyrgribbene lever stadig i bedste velgående
Men er kreativiteten på gebyrområdet i bankerne fortsat stort? Og er det rigtigt, at bankerne fortsat plukker kunderne i form af flere og større gebyrer for dette og hint?
Til begge spørgsmål er svaret et rungende ja. Politiken kunne således tidligere på året bringe nyheden om, at bankernes gebyrer siden 2008 er steget med ikke mindre end 53,4%. Til sammenligning er priserne på daglige forbrugsvarer som mad, transport og tøj kun steget med 14,5%. Undersøgelsen baserer sig på tal fra Danmarks Statistik som også oplyser at bankernes gebyrer i de øvrige EU-lande i samme periode kun er steget med 8,3%.
Der er tale om bankgebyrer på helt almindelige ydelser som netbank, automathævning, kasseudbetaling, indbetalingskort og valutaveksling.
Pas på de dyre investeringsforeninger
Et af de gebyrer, som man virkelig skal passe på, finder vi hos investeringsforeningerne, hvor næsten 1 mio. danskere i dag har investeret pensionsmidler.
»Danskerne skal vide, at en stor del af deres opsparing bliver spist op af voldsomme handelsomkostninger, provisioner, gebyrer og honorarer«, sagde Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, til Politiken tilbage i april.
Forbrugerrådet har beregnet, at blot 1 procent i årlige omkostninger kan betyde, at en lønmodtager må blive fire år længere på arbejdsmarkedet, før gebyrerne er betalt af.
