Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Back to the blog
Author: Preben Mouritzen

“Ingen kriminel skal grine hele vejen til banken”

Written: 12. oktober 2018

Last Updated on by

I forbindelse med de store hvidvaskningssager, som først Nordea havnede i med Panama Papers og senest Danske Bank med dens hvidvaskningssag i filialen i Estland, undrer de fleste danskere sig sikkert over, hvordan det dog kunne ske.

Det burde det heller ikke! For danske og udenlandske banker og sparekasser – små såvel som store – er underlagt en lang række love og regler, som de alle skal leve op til – netop for at forhindre noget sådant i at kunne ske.

Man hvad er det egentlig for regler, love og forordninger, som danske pengeinstitutter er underlagt, og hvordan udmøntes de i praksis?
Det har Monni.dk sat sig for at belyse i denne artikel.

Hvad er hvidvask?

Lad os starte med at definere hvad hvidvask egentlig er for en størrelse.

I bund og grund kan hvidvask defineres som at ”sikre udbytte fra en strafbar handling”. Der kan være tale om penge eller andre værdier, som stammer fra handel med narko, menneskesmugling, våbensmugling, røveri, eller penge som en person har skaffet sig igennem fx underslæb, skatteunddragelse, bedrageri, korruption eller insiderhandel.

For at kunne bruge udbyttet fra en strafbar handling skal de personer, som har begået handlingen, sørge for at få udbyttet til at se ud, som om at det er erhvervet på lovlig vis. Derfor skal udbyttets ulovlige oprindelse skjules. Dette kan f.eks. ske ved at sløre pengenes oprindelse eller ændre pengenes identitet ved f.eks. at veksle til en anden valuta. Det kan eksempelvis også ske ved at flytte udbyttet til et sted, hvor det ikke vil få nærmere opmærksomhed.

Hvidvask kan typisk opdeles i tre faser:

  1. Anbringelse: Det ulovlige udbytte anbringes. Det kan f.eks. være i det finansielle system, men også andre brancher kan være at finde her, fx automobilbranchen, restaurationsbranchen og guldsmedebranchen.
  2. Sløring: Det ulovlige udbytte adskilles fra dets kilde. Det kan f.eks. ske gennem transaktioner eller sindrige selskabskonstruktioner m.v. Her kommer fx advokater, revisorer og andre rådgivere, der bistår i eksempelvis at oprette selskaber i udlandet eller i øvrigt etablere selskabskonstruktioner og andre økonomiske arrangementer ind i billedet.
  3. Anvendelse: Det ulovlige udbytte tilbageføres til gerningsmanden. Det kan f.eks. være tilbageførsel i en form, hvor udbyttet er ændret til midler eller aktiver, der ser ud til at være lovlige.

Danske og internationale regler

For at undgå, at bankerne bliver udnyttet til kriminelle transaktioner, er der vedtaget en lang række danske og internationale regler for det, der kaldes compliance.

Det handler om, at bankerne gerne skal opdage det i tide, hvis der er noget ”uldent” ved transaktioner blandt kunderne som fx kan indikere at der er tale om hvidvask, skattesnyd eller ligefrem terrorfinansiering.

Kæmpe opgave i bankerne

Og det er bestemt ikke en lille opgave, som pengeinstitutterne her har fået. Mere end 2.000 medarbejdere i sektoren har i dag alene til opgave at overvåge og sikre, at deres bank eller sparekasse banker ikke misbruges til hvidvask, skattesnyd, terrorfinansiering eller anden kriminalitet.

Bankerne har iværksat uddannelses – og instruktionsprogrammer, som klæder bankansatte på til at forebygge og forhindre hvidvask og terrorfinansiering, og der er i hvert enkelt pengeinstitut udpeget hvidvaskansvarlige som skal sikre overholdelse af love og regler på dette område i deres bank.

Dertil kommer at bankerne har investeret massivt i nye og noget mere fintmaskede overvågningssystemer, som skal lede efter kriminelle mønstre og opdage mistænkeligheder i tide. Disse systemer screener mange millioner transaktioner hver eneste dag.

Tiltag og værktøjer

I praksis er der iværksat en række tiltag og værktøjer i danske banker og sparekasser, som skal forhindre, at deres systemer bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering.

Dem kigger vi på her.

Først og fremmest skal bankerne kende deres kunder. Du har måske undret dig over at din bank pludselig har bedt om at se dit pas, kørekort, sygesikringsbevis eller anden form for identifikation – også selvom du har været kunde i flere år. Men banken skal simpelthen kunne dokumentere at ”du er den, du er”.

Banken er også forpligtet til at spørge ind til, hvad du skal bruge den til og følge op på, om du nu også bruger banken, som du har oplyst. Det er blandt andet derfor, at banken beder om løn- og skatteoplysninger, så den kan vurdere, hvad der er typisk for dig.

Banken er også forpligtet til løbende at ajourføre dens oplysninger om dig. Oftest vil flere af dine oplysninger blive opdateret automatisk eksempelvis via CPR-registret, men du vil kunne opleve, at den også på et senere tidspunkt vil spørge dig om eksempelvis din adresse.

Man kan altid blive bedt om at vise legitimation, når man sætter kontanter ind eller foretager kontante betalinger i banken. Og det uanset om man er kunde der eller ej og uanset kontantbeløbets størrelse. Man kan også blive bedt om at redegøre for kontanternes oprindelse.

Hvis man ikke ønsker at vise legitimation eller give de nødvendige oplysninger, så risikerer man at banken afviser at gennemføre transaktionen.

Mistænkeligheder indberettes til Hvidvasksekretariatet

I bankerne overvåges alle transaktioner –  heriblandt indbetalinger og udbetalinger samt overførsler til og fra udlandet. Hvis der er tvivl om noget, eller der er transaktioner, som afviger fra det normale mønster hos kunden, så spørger banken ind til det. Hvis svarene ser mistænkelige ud, er banken forpligtiget til at indberette det til i Hvidvasksekretariatet, som hører under Bagmandspolitiet. De kan så undersøge, om der er foregået noget kriminelt.

Alene i 2017 sendte bankerne mere end 18.000 indberetninger ind i Hvidvasksekretariatet. Og en lang række af dem sendes videre til undersøgelse hos Skattestyrelsen.

I relation til Skattestyrelsen laver bankerne ca. 2000 særkørsler årligt med individuelle oplysninger, som er centrale for styrelsen i deres arbejde med at bekæmpe skatteunddragelse. Dertil kommer at bankerne på Skattestyrelsens anmodning udleverer oplysninger om alle udenlandske overførsler til skattelylande til brug for bekæmpelse af skatteunddragelse.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at Skattestyrelsen har en gennemsnitlig succesrate på ikke mindre end fire ud af fem indberetninger, hvilket har forøget statskassen med ca. 100 mio. kr.

Finans Danmark spiller en vigtig rolle

Finans Danmark – det tidligere Finansrådet – er en vigtig spiller i arbejdet omkring at forhindre hvidvask igennem bankerne. Her samarbejder man med Finanstilsynet, Skattestyrelsen, PET og Hvidvasksekretariatet, for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en fælles opgave mellem banker, myndigheder og politi.

I Finans Danmark er der nedsat en permanent hvidvaskarbejdsgruppe, som har til opgave at facilitere sparring på lovgivningen, ligesom der også er etableret et forum, hvor man sætter sig sammen med bankerne for med jævne mellemrum at drøfte, hvorledes bekæmpelsen af hvidvask bedst kan håndteres i praksis.

Endelig indgår Finans Danmark i en tæt og løbende dialog med politikere og ministerier om, hvordan lovgivning og regulering kan udvikles på den mest hensigtsmæssige måde, så man kan undgå hvidvask og terrorfinansiering.

Politikerne skærper indsatsen yderligere

Helt aktuelt har regeringen, Socialdemokratiet, DF, SF og Det Radikale Venstre for få uger siden fremlagt en ny hvidvaskstrategi, som sammen med bankernes egen indsats yderligere skærper kampen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Det nye tiltag medfører bl.a. at Finanstilsynet og Hvidvaskssekretariatet fremover vil få tilført flere ressourcer og fokus skærpes endnu mere på området.

For som Ulrik Nødgaard, direktør i Finans Danmark, sagde det i en kronik i Politikken i 2016: ”Ingen kriminel skal grine hele vejen til banken”.

Se eksempel her.

Om forfatteren Preben Mouritzen er bankuddannet i Midtbank i 1973 og har erfaring fra mange forskellige afdelinger i banken. Derudover har han 22 års erfaring som marketingchef i Vestjysk Bank og efterfølgende ejer af eget marketingbureau med fokus på kommunikation for banksektoren. Ekspert i undersøgelser, analyser og kundekommunikation for den finansielle sektor.