Last Updated on by Admin Dev
Et flertal på Christiansborg indførte sidste år et forbud mod en udskældt gebyrtype i bankerne – de såkaldte formidlingsprovisioner. Det var blandt andet for at sikre almindelige bankkunder gennemskuelige og billige opsparinger. Men bankerne har handlet i strid med intentionen bag loven og fundet andre kreative måder at sikre deres indtjening på. Derfor skal der ses på, om loven skal strammes.
Sådan lyder meldingen nu fra to af Folketingets store partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Begge partier var med i forligskredsen bag lovændringen og de vil nu have ministeren på banen med forslag, der kan forhindre bankernes metoder.
Erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby siger til DR: ”Jeg synes jo desværre, at man har udvist meget stor form for kreativitet. Vi skal selvfølgelig have set på, om ikke at det her kan ændres, således at vi kommer til at følge intentionen bag den lovændring, vi lavede sidste år”.
Samme holdning har hans ordførerkollega hos Socialdemokratiet, Thomas Jensen som mener at kreativiteten i nogle banker desværre nu er så stor, at de fuldstændig omgår den intention som der var med loven – nemlig at den skulle sikre, at almindelig kunder ikke blev plukket.
Omstridte gebyrer forbudt sidste år
Formidlingsprovisionen blev sidste år forbudt. Det var et gebyr, som var kundernes betaling for den rådgivning, de fik i forbindelse med de meget populære porteføljeplejeprodukter.
Men gebyrerne blev ikke opkrævet i bankerne, hvor rådgivningen rent faktisk foregik. Nej, de blev opkrævet i de investeringsfonde, kunderne blev sendt videre til og betalt som en del af afkastet. På den måde skabte det en afhængighed, hvor bankerne havde økonomisk interesse i at sende kunderne videre til fonde indenfor deres egen koncern.
Men efter forbuddet blev denne praksis altså blevet forbudt. Skal kunderne fremover betale for rådgivning, skal det ske direkte til banken i form af et såkaldt plejegebyr.
Banker har fundet måder at fastholde gebyrer
Finanstilsynet har undersøgt sagen og det viser sig, at bankerne stort set har delt sig i to lejre, efter forbuddet trådte i kraft sidste år – nogle har reageret ved at skrue op for andre gebyrer og andre har flyttet kunderne over i andre produkter, som ikke er omfattet af forbuddet.
Tilsynet konkludere, at mange kunder i dag betaler højere omkostninger end før. Det gælder især for småsparerne med mindre opsparinger, hvilket DFs erhvervsordfører Hans Kristian Skibby til at reagere heftigt: ”Det er da helt urimeligt, at det er de mindre opsparere, der kommer til at betale mere i gebyrer eller i bedste fald ikke har haft en sænkning, hvorimod de med de store opsparinger har vundet på det. Det er en form for omvendt Robin Hood, og det skal vi naturligvis have stoppet, siger han.
S vil se på fuldt forbud
Hos socialdemokraterne er man indstillet på at kigge på, om man helt skal lave et totalforbud mod formidlingsprovisioner.
Her siger erhvervsordfører Thomas Jensen: ”Vi havde da en forventning om, at de danske banker kunne tolke et vink med en vognstang og at man ikke skulle plukke kunderne. Men det har de åbenbart ikke kunne forstået, og derfor bør vi da overveje om vi er nødt til at tage det næste skridt og fuldstændig forbyde formidlingsprovisioner”, siger han, der netop har sendt en række spørgsmål om emnet til den konservative erhvervsminister, Rasmus Jarlov.
Gebyrgribbene lever stadig i bedste velgående
Er det så rigtigt, at bankerne fortsat plukker kunderne i form af flere og større gebyrer for dette og hint?
Ja, det gør de. Politikken kunne nemlig i maj måned i år bringe nyheden om, at bankernes gebyrer siden 2008 er stedet med ikke mindre end 53,4%. Til sammenligning er priserne på daglige forbrugsvarer som mad, transport og tøj kun steget med 14,5%. Undersøgelsen baserer sig på tal fra Danmarks Statistik som også oplyser at bankernes gebyrer i de øvrige EU-lande i samme periode kun er steget med 8,3%.
Der er tale om bankgebyrer på helt almindelige ydelser som netbank, automathævning, kasseudbetaling, indbetalingskort og valutaveksling.
Mener ikke at tallene er retvisende
Niels Arne Dam, cheføkonom og underdirektør hos Finans Danmark, der er bankernes og realkreditinstitutternes brancheforening, mener ikke – og heller ikke overraskende, at tallene fra Danmarks Statistik er retvisende.
Han siger til Politiken: ”De er et lille udvalg af gebyrsatser og afspejler ikke det, de danske bankkunder betaler i virkeligheden.Bankerne har indrettet sig med forskellige gebyrer, og det er ikke særligt transparent, hvordan de tal, bankerne leverer til Danmarks Statistik, bliver viklet sammen til ét tal, siger han til Politiken.
Christian Lindeskov fra Danmarks Statistik oplyser, at de danske banker selv er med til at udvælge relevante gebyrer til brug for statistikken. Og han ser ingen grund til at så tvivl om, hvorvidt tallene er retvisende.
Pas på de dyre investeringsforeninger
Et af de gebyrer, som man virkelig skal passe på, finder vi hos investeringsforeningerne, hvor næsten 1 mio. danskere i dag har investeret pensionsmidler.
En investeringsforeningen er i bund og grund en sammenslutning af investorer, der fx investerer i aktier, obligationer og fast ejendom. Men de populære investeringsforeninger og fonde tager sig så godt betalt, at det kan koste flere års pension.
Sådan lyder i hvert fald budskabet fra Forbrugerrådet Tænk i en kampagne rettet mod bankejede investeringsforeninger.
»Danskerne skal vide, at en stor del af deres opsparing bliver spist op af voldsomme handelsomkostninger, provisioner, gebyrer og honorarer«, siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk.
»Politikerne har forsøgt at rydde op i denne her gebyrjungle, men omkostningerne er stadig tårnhøje, og det er de færreste forbrugere, der kan gennemskue, hvor store beløb de betaler«.
Ifølge Forbrugerrådet betaler kunderne typisk omkring 1,5 procent af deres opsparing i årlige omkostninger til bankerne og deres investeringsforeninger. Og selv om det ikke ser ud af meget på papir, kan det løbe op i flere hundrede tusinde kroner – målt på et livsforløb.
Blot 1 procent kan betyde 4 års længere på arbejdsmarkedet
Forbrugerrådet har beregnet, at blot 1 procent i årlige omkostninger kan betyde, at en lønmodtager må blive fire år længere på arbejdsmarkedet, før gebyrerne er betalt af.
Hos regeringens Penge- og Pensionspanel er formanden, økonomiprofessor Carsten Tanggaard, også dybt forundret over, hvor mange danskere der accepterer de høje omkostninger
”Som forbrugere har vi åbenbart ikke ret meget forståelse for betydningen af de høje omkostninger, vi betaler for vores opsparing. Måske kan vi ikke genskue dem eller måske vi ikke helt forstår dem. Vi forholder os i hvert fald ikke til dem. Op mod en tredjedel af afkastet på det, vi sparer op i et livsforløb, forsvinder faktisk i omkostninger og gebyrer. Sagt firkantet koster det 2 år ekstra på arbejdsmarkedet, hver gang omkostningerne stiger blot ½%”, siger Carsten Tanggaard.
Tjener gode penge på tillidsfulde kunder
Alligevel er det kun 2 procent af de kunder, der har valgt at lade en bank stå for investeringerne, der har gjort det, fordi banken tilbød de laveste omkostninger, viser en ny spørgeundersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.
Til gengæld har næsten hver anden overladt opsparingen til den bank, de allerede er kunder i, fordi banken har foreslået det.
Som formand i Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip udtrykker det: ”Der bliver tjent gode penge på tillidsfulde kunder, og det er derfor, vi nu opfordrer forbrugerne til at bruge mange flere kræfter på at få bragt omkostningerne ned”.
Hos bankernes organisation, Finans Danmark, fastslår direktør Birgitte Søgaard Holm, at reglerne flere gange er blevet skærpet for netop at kunne give kunderne den bedst mulige hjælp og sikkerhed. Hun mener også at bankerne gør sig umage for at fortælle hver enkelt kunde om produkternes priser, risiko og afkast.
Birgitte Søgaard Holm kan heller ikke genkende billedet af, at omkostningerne er skruet op: ”Det er vigtigt at understrege, at man ikke kun kan se på omkostningerne isoleret. Det er lige så vigtigt at forholde sig til risikoen og til det afkast, banken formår at hente hjem til den enkelte kunde”, mener hun.
