Last Updated on by martin@wedigitize.dk
Dette indhold er sponsoreret
Går du og din partner og fantaserer om et storslået bryllup med mange hundrede gæster, kæmpe dansegulv og en 7-retters middag? Så kan der godt være lange udsigter – især hvis I ikke på forhånd har sparet nok penge op til at holde jeres ultimative drømmebryllup. Men der er naturligvis hjælp at hente – for her giver vi jer tre gode råd til hvordan I nemt og hurtigt kan få råd til at holde jeres drømmebryllup. Og har I brug for tips og tricks til andre ting i jeres parforhold, kan I finde masser af dem på siden her, som har fuldt fokus på relationer og forhold.
Lav så meget som muligt selv
Det kan måske virke helt uoverskueligt at tænke på, hvor meget et bryllup rent faktisk koster. Men det er der naturligvis råd for – for selvfølgelig er det muligt at holde et storslået bryllup, selvom man ikke har sparet flere hundrede tusinde kroner op. Og en rigtig god måde at spare lidt penge på, når det kommer til bryllupsforberedelser er ved at lave så mange ting som muligt selv. Det gælder alt lige fra invitationer og Save The Date-kort til brudens makeup og håropsætning og ikke mindst bryllupskagen. Og så er det naturligvis også værd at overveje, at jo færre gæster, der skal med til brylluppet, jo færre invitationer, jo mindre bryllupskage etc. skal der forberedes.
Find en god og passende location
Når det kommer til location er det en oplagt mulighed for at bruge sit netværk til at finde noget der passer helt perfekt. Måske har nogen i jeres omgangskreds en flot landejendom som vil egne sig godt til et sommerbryllup, og som I måske kan leje for et symbolsk beløb. Når I leder efter location er det også vigtigt at huske på, at location skal passe til sæsonen, og at det altså ikke er værd at lede efter den perfekte strand-location til et bryllup i februar – men omvendt kan leje af locations ofte være billigere uden for sæson.
Brudekjole og smoking behøver ikke koste en formue
Det er ikke nødvendigt at bruge mange tusinde kroner på en brudekjole eller på en dyr smoking, fordi man typisk – forhåbentligt – ikke har disse ting på mere end én dag i løbet af sit liv. Og derfor er en billigere – og faktisk også mere bæredygtig – løsning at leje sit brudetøj frem for at købe nyt. Ved at leje kan man typisk spare en stor procentdel af den pris, man ellers ville have givet.