Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Back to the blog
Author: Preben Mouritzen

Dansk økonomi i 2019: Sådan ser det ud

Written: 30. januar 2019

Last Updated on by

Skal noget kunne true dansk økonomi i det nye år, så vil det nok komme fra udlandet, omend der også kan skimtes udfordringer på specielt arbejdsmarkedet, vurderer finansekspert hos Monni.dk.

Opsvinget har efter fem gode år fortsat svært ved at slippe sit tag i Danmark og dansk økonomi, og ifølge økonomerne ser det ud til, at også 2019 vil byde på et opsving med en forventet vækst på lige under de 2%.

Væksten vil først og fremmest blive drevet af forbrug og investeringer takket været specielt de gode tal for beskæftigelsen og udsigt til fortsat stigende reallønninger, større formuer og dermed øget forbrug.

Dertil kommer det ikke ubetydelige faktum, at såvel forbrugerne som erhvervslivet ser optimistiske på fremtiden med en industriproduktion og en eksport, der igen har vist fremgang på det seneste, ligesom der fortsat forventes fremgang i detailsalg og dankortomsætning.

Den høje beskæftigelse en udfordring

Jamen er der da så ingenting, som overhovedet kan påvirke dansk økonomi i negativ retning?

Jo, siger finansekspert hos Monni.dk, Preben Mouritzen, som nævner den tårnhøje beskæftigelse som en af de udfordringer, vi kan komme til at stå over for.

”Regeringen forventer, at antallet af beskæftigede i 2019 vil ramme næsten tre millioner mennesker, hvilket er ny rekord. Og ifølge De Økonomiske Vismænd ligger beskæftigelsen nu ca. 30.000 over det niveau, hvor man normalt begynder at kunne skimte mangel på arbejdskraft og kraftige lønstigninger. Derfor kan vi ikke se helt bort fra, at netop mangel på arbejdskraft kan blive et tema og en udfordring – måske ikke i det nye år, men så i 2020”, mener han.

Det er hverken vismændene eller regeringen enige i. De regner nemlig med, at efterlønsreformer, tilbagetrækningsalder og skattetrykket i de kommende år vil skubbe omkring 75.000 ekstra ud på arbejdsmarkedet. Og at yderligere 58.000 udlændinge frem mod 2025 vil komme til landet for at bidrage med deres arbejdskraft.

”Det kan godt være, de har ret, men man kan ikke lukke øjnene for, at vi allerede i dag ser en række brancher, der har en vanskelig udfordring i at skaffe den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, og som dermed må skrue ned for vækstambitionerne. Pwc offentliggjorde i september måned sidste år en analyse, som viste, at netop mangel på kvalificeret arbejdskraft koster de danske erhvervsvirksomheder 30 milliarder kroner eller det, der svarer til 1,5 % af det danske BNP. Derfor kan vi ikke blot lukke øjnene for, at vi har denne udfordring her og nu”, pointerer Preben Mouritzen.

Brexit kan ramme hårdt

Skuer vi ud over det store udland, er der imidlertid andre og mere ubehagelige tendenser til, at forskelligt politisk og økonomisk uro kan ramme både de danske eksport- og finansmarkeder ganske hårdt, fastslår Monni.dk’s finansekspert.

”Der er efter min opfattelse en række faresignaler, som kan ramme danske økonomi hårdt, hvis vi tager de mørke briller på og ser ”worst case scenario”. Først og fremmest er der Storbritanniens farvel til EU – den såkaldte brexit – der kan ende kaotisk, hvis Storbritanien må forlade EU uden en egentlig aftale. Det kan iflg. finansminister Kristian Jensen betyde, at vi i Danmark taber op til en procent af bruttonationalproduktet, svarende til ca. 20 milliarder kroner, som vi på sigt vil miste, fordi væksten bliver lavere.

Dertil kommer, at konflikten mellem EU og Italien i værste fald kan skabe grobund for en ny gældskrise, ligesom handelskrigen mellem USA og Kina langt fra er afgjort endnu. Såfremt bare én af disse konflikter eskalerer, kan det ramme den danske økonomi ganske hårdt”, vurderer Preben Mouritzen.

Han nævner også faresignaler i den kinesiske økonomi, der viser tegn på alvorlig metaltræthed,

Den Europæiske Centralbank’s begyndende stramning af pengepolitikken i 2019 samt den amerikanske centralbanks rentestigninger igennem flere år, som kan eskalere og dermed ødelægge verdens største økonomi.

Efter syv fede år…

Man siger jo, at efter syv fede år kommer syv magre. Vi har endnu kun haft de første fem fede år siden 2013, så lad os håbe, at vi fortsat har et par stykker til gode.

Alle eksperter er i hvert fald enige om, at dansk økonomi her ved indgangen til 2019 står meget stærkt. Men som regeringen også skriver i sin økonomiske redegørelse, så vil opsvinget før eller siden stoppe.

I nævnte redegørelse er der en opgørelse over længden af de seneste opsving. Højkonjunkturen tilbage i midt 80’erne varede kun to år, men blev efterfulgt af en nedtur på syv år. Opsvinget frem til finanskrisen kørte i tre år, og bagefter kom fem slemme år.

»Højkonjunkturer får med tiden en ende, men erfaringen viser, at forløbet med fremgang og det efterfølgende tilbageslag kan være vidt forskelligt,« skriver regeringen.

Meldingen fra økonomerne er da heldigvis også, at det opsving, som vi p.t. ser, ikke er buldrende, men mere solidt end tidligere. Der er et bredt fundament for fortsat vækst, husholdningerne er i en god position til at øge forbruget yderligere, og virksomhedernes eksportmuligheder vil forhåbentlig nyde godt af en gunstig udvikling hos vores mange samhandelspartnere.

Så ved indgangen til 2019 må sammenfatningen være den, at de fleste pejlemærker fortæller os, at vi kan se frem til endnu et år med økonomisk vækst og fremgang for Danmark og for de danske husholdninger og virksomheder.

Om forfatteren Preben Mouritzen er bankuddannet i Midtbank i 1973 og har erfaring fra mange forskellige afdelinger i banken. Derudover har han 22 års erfaring som marketingchef i Vestjysk Bank og efterfølgende ejer af eget marketingbureau med fokus på kommunikation for banksektoren. Ekspert i undersøgelser, analyser og kundekommunikation for den finansielle sektor.