Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Tilbage til bloggen
Af: Preben Mouritzen

Børneopsparingen er på skrump

Skrevet: 21. januar 2019

På trods af at man siden 1. maj 2018 har kunnet indskyde dobbelt så meget på børneopsparingen faldt det samlede beløb sidste år på de populære opsparingsordninger.

Sidste år faldet formuen på børneopsparing er smule fra 14,05 mia. kr. til 13,8 mia. kr. – og det på trods af at man siden 1. maj har kunnet indskyde det dobbelte af, hvad man har kunnet tidligere, nemlig nu 6.000 årligt i stedet for det tidligere maxbeløb på 3.000 kr.

Meldingerne fra de fleste pengeinstitutter lyder da også på, at man stort set over hele linjen har oplevede uændrede indbetalinger, selvom kunderne er blevet informeret om de nye muligheder. Blandt de store banker er eneste undtagelse herfra Jyske Bank, som har haft en vækst i indbetalingerne på børneopsparingen på hele 30%.

Tidligere et must

”Tidligere var det et must for stort set alle børnefamilier at man oprettede en børneopsparing til sine børn – specielt dengang man fik fradrag for indbetalingerne og renten var høj. Ingen af disse to fordele er eksisterende længere. I dag forrentes kontoen iflg. Mybanker kun mellem 0 og 1,50% – altså for mange vedkommende under inflationen på 0,8%. Og det lave renteniveau kan sagtens betyde, at det for mange forældre føles omsonst at spare op til børnene her og nu, hvis man da vel at mærke ikke er interesseret i at investere midlerne på børneopsparingen, som kun ca. 30% af indskyderne gør p.t.”.

Ikke meget for at investere

Det fortæller Monni.dk’s finansekspert, Preben Mouritzen, som på en måde godt kan forstå at mange forældre er tilbageholdende med at investere børnenes opsparing i værdipapirer.

”Jeg kan sagtens forstå, at det for mange forældre kan virke en smule grænseoverskridende at investere deres børns penge. For det ER jo juridisk set børnenes penge – ikke forældrenes. Og tænk engang hvis det hele bliver ”soldet” væk og opsparingen måske er halveret den dag, den skal udbetales.

Omvendt får forældre og børn altså ikke nok ud af mange års opsparing med det renteniveau, som bankerne p.t. tilbyder.

En god tommelfingerregel er derfor, at sparer man op med en tidshorisont på mere end 10 år, så bør man investere opsparingen. Ikke nødvendigvis så risikovilligt så ved en noget mere langsigtet pensionsopsparing, men dog – i hvert fald i begyndelsen – med en vis andel i aktier”, lyder rådet fra Preben Mouritzen.

Bindingsperioden kan forlænges

En åbenlys ulempe ved at investere at investeringerne skal realiseres, når bindingen på kontoen ophører. Er man på det tidspunkt inde i en dårlig periode på investeringsmarkederne, kan afkastet blive uheldigt lavt.

Men i visse tilfælde er der dog mulighed for at råde bod på den situation. Man vil nemlig normalt kunne forlænge en bindingsperiode, som oprindelig er aftalt til 14 år til 18 år, eller fra det 18. til det 21. år.

Man skal dog i den forbindelse være opmærksom på, at bindingsperioden skal være på mindst 7 år fra det tidspunkt, hvor aftalen om forlængelse underskrives, og forlængelse skal ske inden udløb af den tidligere bindingsperiode.

Sikre en solid økonomisk start

Formålet med en børneopsparing er at kunne sikre sit barn en solid økonomisk start på teenage- eller voksenlivet. Det kan være til kørekort, til uddannelse eller som indskud i en lejlighed.

En god ide er at oprette konto allerede når barnet blive født, og så senere tage stilling til om pengene skal udbetales, når barnet fylder 14, 18 eller 21 år.

Har man råd, kan man med stor økonomisk fordel indsætte det maksimale beløb på børneopsparingen i løbet af de første 12 leveår, og således så hurtigt som muligt komme op på de maksimale 72.000 kr. Dermed får pengene længere tid til at stå og trække renter, og det vil betyde mange kroner i den sidste ende.

Det samme gør sig gældende, hvis man trækker udbetalingen fra fx det 18. til det 21 år. Og i den sammenhæng skal man samtidig huske på, at den økonomiske fordel på en børneopsparing består i, at afkastet IKKE beskattes, som det jo gør på en normal opsparing. Så det kan sagtens løbe op i flere tusinde ubeskattede kroner.

Fakta om børneopsparing

I 2018 blev reglerne for den samlede beløbsgrænse og den årlige indbetaling ændret markant. Derfor er det en god ide at tjekke reglerne igennem, inden du starter en børneopsparing for dit barn:

  • Hvert barn må kun have én børneopsparingskonto. Oprettes der ved en fejl flere, er den sidste opsparing ikke skattefri.
  • Både forældre og bedsteforældre kan oprette en børneopsparing til barnet, ligesom de gerne må indsætte penge på den samme konto.
  • Der må maximalt indbetales 6.000 kr. om året og højst 72.000 kr. i alt over hele opsparingsperioden.
  • Indbetalingerne er ikke fradragsberettigede.
  • Kontoen skal oprettes inden barnet fyldet 14 år, og den skal udløbe, mens barnet er mellem 14 og 21 år.
  • Kontoen skal være bundet i mindst 7 år, så opretter du den lige inden barnet fylder 14 år, kan den ikke udbetales, før barnet fylder 21 år.
  • Kontoen ejes af barnet.
  • Renter og afkast, der tilskrives kontoen i bindingsperioden, er skattefri og skal ikke angives på en årsopgørelse.
  • Forlængelse af bindingsperioden kan aftales inden udløbet af den oprindeligt fastsatte periode. Det kræver dog, at perioden forlænges, så den nye bindingsperiode stadig er mindst 7 år.
  • Opsparingen kan frit flyttes til en anden bank, dog kan det koste et gebyr. Den person, der har oprettet kontoen, skal samtidig sige god for at flytte kontoen.
  • Det er muligt at investere hele eller dele af opsparingen i værdipapirer. For at investere dem skal der tilknyttes et aktiedepot til kontoen.

Fordele ved børneopsparing:

  • Opsparingen er let at oprette.
  • Renten og afkastet er skattefrit i opsparingsperioden.
  • Pengene er bundet indtil barnet fylder 14 år. De skal hæves senest, når barnet fylder 21 år.
  • Pengene kan enten stå i banken til p.t. lav forrentning, eller du kan investere pengene i en pulje eller i værdipapirer

Ulemper ved børneopsparing:

  • Kontoen er bundet i min. 7 år.
  • Der må højest indsætte 6.000 kroner om året pr barn og 72.000 kroner i alt.
  • Renten er meget lav, så afkastet kan være forsvindende lille og ofte mindre end inflationen.
  • Investeres børneopsparingen i en pulje eller et værdipapirdepot gennem banken, kan man ende med at skulle betale høje omkostninger til banken. Overvej derfor, om det er en billigere løsning at investere pengene selv eller med hjælp fra en uvildig rådgiver.

Om forfatteren Preben Mouritzen er bankuddannet i Midtbank i 1973 og har erfaring fra mange forskellige afdelinger i banken. Derudover har han 22 års erfaring som marketingchef i Vestjysk Bank og efterfølgende ejer af eget marketingbureau med fokus på kommunikation for banksektoren. Ekspert i undersøgelser, analyser og kundekommunikation for den finansielle sektor.