”Man skal ikke tage et forbrugslån, man skal besidde det.” Gerald Hörhan, en østrigsk økonom og ejendomsinvestor prædiker gang på gang når han optræder som foredragsholder, at man ikke skal tage forbrugslån. I stedet skal man besidde dem. Men hvad mener han er forskellen? Det er ganske simpelt. Man skal hellere låne penge til andre end fra andre. På den måde tjener man nemlig gevaldigt på renterne.
Robert Kiyosaki, en amerikansk forretningsmand og ejendomsinvestor, siger nøjagtig det samme når han siger at man skal være et andet menneskes passiv, ikke dets aktiv. Hvad han mener er simpelthen, at det er bedre når andre mennesker står i gæld til en, end omvendt. I hvert fald i økonomisk forstand.
At låne penge er nemlig som udgangspunkt ikke andet end at stifte gæld, og at stifte gæld forpligter til at betale gælden tilbage.
Hvis man altså er af den moderne opfattelse af frihed at frihed er fravær af begrænsninger, så skal man helst lade være med at stifte gæld. Man ønsker netop at være fri til at bestemme over hvad man gør med sine pengene, og man vil bestemt ikke være forpligtet til at afbetale sin gæld tilbage. Eller sagt på en anden måde vil man ikke stå i gæld til nogen da det begrænser ens frihed.
Dertil kommer at det aldrig er gratis at låne penge. Långivere vil betales for deres omkostninger og risiko. For i stedet for at låne mig penge, kunne långiveren have investeret pengene klogt og tjent på det. Derudover risikerer långiveren at jeg ikke betaler pengene tilbage. Derfor kræver långiveren altså renter på de lånte penge. Det skal man huske ved sit næste indkøb med lånte penge.
Godt nok at tv’et koster 5.000 kr. i butikken, men med lånte penge bliver det hurtigt til 6.000 kr. når der skal betales renter. Er det en sund forretning? Langt fra altid!
Naturligvis er ikke alle lån per se en dårlig forretning. En ejendomsinvestering eller opstarten af et firma kræver ofte lån, men kan alligevel være en rigtig klog forretning. Nemlig når den forventede gevinst overstiger låneomkostningerne.
Jeg skelner derfor grundlæggende mellem forbrugslån og lån med henblik på en investering. Kun sidstnævnte giver mening i min verden. Når jeg ikke har råd til et tv, så køber jeg det ikke. Når jeg ikke har råd til en ny smartphone, så køber jeg det ikke. Selvom reklamerne gerne vil indbilde os det modsatte, er livet ikke et kapløb om at have det største, hurtigste, nyeste, skønneste etc. For dette kapløb fortsætter i det uendelige uden at der nogensinde findes en vinder.
Som du måske kan se er mit synspunkt farvet af en forestilling om at ægte frihed består i evnen til at kunne sige fra. At styre sine lyster ved hjælp af fornuften. Du har måske en anden forestilling om frihed. Nogle filosoffer har argumenteret for at frihed netop er det modsatte. At gøre sig fri fra fornuften, sprænge alle begrænsninger og følge sine lyster.
Uagtet dit filosofiske standpunkt skal vi dog alle forholde os til kendsgerningen, at der findes nogle reelle begrænsninger. Det kan være dyrt at følge sin lyster og udfolde sine drømme. Så længe man tjener penge nok, er det ikke et problem. Men når det er med lånte penge, skal man være klar over at pantefogeder eller inkassobureauer på et tidspunkt med glæde sætter en stopper for det. Og så er det altså slut med frihed. Det er den realitet vi befinder os i. Tro mig, jeg har selv arbejdet som vidne til en pantefoged.
Personligt lever jeg ret beskedent og investerer cirka 30-40% af mit rådighedsbeløb. Det er dog ikke alene ønsket om at investere, der gør at jeg holder tilbage med at smide penge ud ad vinduet. Grunden er lige så meget, at jeg ikke ønsker at stå i gæld til nogen, og at jeg tror på at en form for minimalisme kan afhjælpe stres.
Jo flere ting man ejer desto mindre tid har man til hver enkel ting. Og jo flere ting man ejer desto flere vælg skal man også træffe. Vil jeg læse en bog, se fjernsyn eller spille på min telefon? Hvad vil jeg læse/se/spille? Det stresser.
I øvrigt tror jeg også at der vil være færre gamle mennesker der lever i fattigdom, hvis alle var disciplineret nok til at lægge 10-15% af nettoindkomsten til siden hver måned. Jeg erkender dog, at det ikke er nem opgave, især for familier med børn. Der skal uden tvivl prioriteres og skæres et eller andet sted fra.
Desværre findes der en masse forkerte forbeholdt om investering. Man behøves nemlig hverken være professor for økonomi eller mangemillionær for at komme i gang.
Af netop den grund har jeg oprettet bloggen finansfilosoffen.dk hvor jeg blogger om mine personlige finanser. Jeg er selv uddannet filosof og har ingen akademisk uddannelse i økonomi. Jeg har heller aldrig haft det som fag i skolen eller lignende. Alligevel holder det mig ikke fra at holde øje med mine udgifter, lægge budgetter og investere. Hvorfor skulle det også det? Uden tvivl kan og ved vi alle meget mere end det, som vi er blevet uddannet i. Aldrig undervurder selvstudie og erfaring som en kilde til viden!
Alle kan finde ud af at lave et regnskab og lægge et budget derefter. Eller i hvert fald kan alle prøve sig frem til det og lære hen ad vejen. Det kræver for mit vedkommende ikke mere end 1 til 2 timers arbejde om måneden. Og hvis de to timer gør at jeg sparer 500 kr. eller mere om måneden, så er det nok en rimelig tilfredsstillende timeløn for mig.
De overskydende penge investerer jeg i en global passiv forvaltet aktiefond. En lille del har jeg endda investeret i såkaldt crowdlending, hvor jeg låner andre mennesker penge og tjener på renterne. Lidt lige som banker gør og præcis sådan som Hörhan og Kiyosaki ville anbefale.
Forhåbentlig kunne min lille friheds-jam bidrage til et udvidet blik på lån og hvordan det måske kan tænkes sammen med frihed.
Følg Finansfilosoffen.dk på facebook
