Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed

Merkur Andelskasse

TRUSTPILOT SCORE: 8 / 10

Merkur Andelskasse er et dansk pengeinstitut, hvis formål er at kombinere den klassiske bankdrift med et samtidig ønske om at påvirke det danske samfund i bæredygtig retning. Merkur Andelskasse har hovedsæde i København og afdelinger i både Aarhus og Aalborg.

Hovedformålet for Merkur Andelskasse er at støtte og fremme en samfundsudvikling i Danmark – både socialt, miljømæssigt og kulturelt. Merkur Andelskasse ser verden som en sammenhængende helhed, og det er afspejlet i den måde, den driver bank på. Merkur Andelskasses kunder er både private og erhverv, og erhvervskunderne arbejder på den ene eller anden måde for en samfundsudvikling, mens privatkunderne er helt almindelige mennesker, der ønsker god og reel rådgivning. Merkur Andelskasse lægger vægt på gennemsigtighed for kunderne, og det betyder blandt andet, at når man er kunde i banken, så ved man, hvad pengene, der står i banken, bliver brugt på. Man kan som kunde samtidig være sikker på, at de penge, man har stående i banken, vil blive brugt til bæredygtige formål. Hos Merkur Andelskasse har kunderne mulighed for at give pengene mening.

Hvilke lån tilbyder Merkur Andelskasse?

Hvis man ønsker at låne penge hos Merkur Andelskasse, tilbyder banken både lån til bil, bolig og andre private formål. Banken låner også penge ud til unge mennesker mellem 18 og 29 år. Som erhvervsdrivende er der mulighed for at optage lån, hvis man beskæftiger sig med bæredygtig og miljøvenlig produktion, det sociale område, kultur eller undervisning. Institutioner har også mulighed for at låne penge hos Merkur Andelskasse.

I Merkur Andelskasse er det en forudsætning, at man er helkunde, for at det er muligt at optage et lån.

Hvis man har et ønske om at optage et lån til en bolig, kan Merkur Andelskasse være behjælpelig. Der er mulighed for at låne penge til en almindelig ejerbolig, men også til andelsboliger. Merkur Andelskasse tilbyder billige andelsboliglån, og hvis man gerne vil købe en almindelig ejerbolig, har man hos Merkur Andelsbolig mulighed for at få finansieret dette køb. Merkur Andelskasse har desuden et samarbejde med Totalkredit, og hvis der et ønske om at optage et realkreditlån, kan det gøres herigennem. Hvis man ønsker at bygge selv eller renovere den bolig, man allerede har, kan man hos Merkur Andelskasse få en byggekredit. Merkur Andelskasse kan sågar hjælpe, hvis man er på udkig efter et haveforeningshus eller en kolonihave. Hvis man vælger at optage et boliglån hos Merkur Andelskasse, kan dette dække op til 15 % af ejerboligens pris. Hos Merkur Andelskasse er der også mulighed for at omlægge allerede eksisterende lån.

Hvis man går med tanker om at købe en bil, ny som brugt, kan Merkur Andelskasse desuden være behjælpelig med et lån. Det er dog værd at bemærke, at banken kun tilbyder lån til køb af bil i Energiklasse A eller bedre. Bilen skal kunne køre mindst 18,2 km/l, og man skal selv kunne betale mindst 20 % i udbetaling. Et billån kan hos Merkur Andelskasse have en løbetid på op til 10 år. Renten på et billån til elbiler er startende ved 3,25 % og med en ÅOP på 4,70 %, mens den for almindelige biler er startende ved 3,75 % og med en ÅOP på 5,20 %.

Hvis man har ønsker om at optage et forbrugslån, er der hos Merkur Andelskasse mulighed for blandt andet at låne 40.000 kr. med en løbetid på 5 år. Det er også muligt for unge mennesker mellem 18 og 27 år. Hvis man har brug for en kassekredit, tilbyder Merkur Andelskasse også dette.

Hvis man i erhvervsmæssigt regi har et ønske om at låne penge, er der blandt andet mulighed for at få finansieret virksomhedens investeringer og den daglige drift. Der er også mulighed for at låne penge til sociale virksomheder og institutioner. Kravet for alle lån er, at den virksomhed, der låner pengene, arbejder med bæredygtige formål.

På Merkur Andelskasses hjemmeside er der mulighed for at hente vejledende priser på alle lån.

Hvordan er låneprocessen hos Merkur Andelskasse?

Uanset hvilket lån, man ønsker at optage, skal man aftale et personligt møde med en rådgiver hos Merkur Andelskasse. Her kan mulighederne for et lån drøftes, og et hvilket som helst lån tager udgangspunkt i en personlig kreditvurdering, som danner grundlag for, hvad der kan tilbydes. Når man ønsker at aftale en tid med en rådgiver hos Merkur Andelskasse, gøres det per enten telefon eller mail eller ved personligt at møde op i banken. Merkur Andelskasse giver også muligheden for, at man kan blive kunde online.

Hvis man eksempelvis ønsker at låne penge til et hus hos Merkur Andelskasse, skal man kontakte en afdeling for at aftale et boligmøde. Til et boligmøde skal medbringes forskellige informationer, og det er blandt andet ens seneste lønsedler, den seneste årsopgørelse fra skat samt et budget. På Merkur Andelskasses hjemmeside er det muligt at oprette et såkaldt Økonomioverblik, hvor man nemt og simpelt kan få et overblik over ens egen økonomi. De til mødet medbragte oplysninger danner grundlag for, at Merkur Andelskasse kan skitsere, hvilke muligheder man har i forbindelse med et eventuelt lån.