Ressourceforløbsydelse

Når man kommer i ressourceforløb, modtager man ressourceforløbsydelse. Et ressourceforløb foregår gennem kommunen, og det sker gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det, der er i fokus på et ressourceforløb, er, at den, der er i ressourceforløb, får udviklet og styrket sin arbejdsevne gennem en konkret og aktiv indsats. Her skal man have mål i forhold til uddannelse og arbejde, og disse mål afgør, hvad det er for nogle aktiviteter, der skal sættes i gang. Et traditionelt ressourceforløb vil ofte bestå af beskæftigelsestilbud, sundhedsmæssige tilbud og sociale tilbud, og disse vil  alle blive kombineret og koordineret på tværs.

Hvem kan få ressourceforløbsydelse?

Man skal opfylde en række betingelser, før man kan få ressourceforløbsydelse. Først og fremmest skal man være visiteret til ressourceforløb af kommunen. Man skal herudover stå til rådighed for de tilbud, der fremgår af den rehabiliteringsplan, der er blevet udviklet, som er en del af ressourceforløbet. Man skal desuden deltage i opfølgningssamtaler og andre relevante samtaler hos kommunen. Når man er visiteret til ressourceforløb, vil man desuden blive tilknyttet en sagsbehandler, og det er denne, man regelmæssigt skal deltage i samtaler sammen med.

Hvor længe varer et ressourceforløb?

Et ressourceforløb kan vare alt mellem 1 og 5 år. Hvis det første ressourceforløb ikke har ført til, at man har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, vil man blive tilbudt yderligere forløb. Man kan derfor være sikker på, at man får den hjælp, man har brug for.

Hvor meget kan man få i ressourceforløbsydelse?

Når man er blevet tilkendt at indgå i et ressourceforløb, vil den ydelse, man hidtil har fået udbetalt, stoppe. Hvis man inden ressourceforløbet har modtaget enten sygedagpenge eller ledighedsydelse, vil man modtage en ressourceforløbsydelse, der ligger på det samme niveau som den ydelse, man tidligere fik. Hvis man tidligere modtog sygedagpenge, vil man dog kun få ressourceforløbsydelse på dette niveau, så længe man samtidig er berettiget til sygedagpenge. Hvis man kommer fra en anden ydelse end de to nævnte, vil man som ressourceforløbsydelse modtage en ydelse, der ligger på samme niveau som kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Det samme vil ske, når man ikke længere har ret til sygedagpenge. Det er dog værd at være opmærksom på, at ressourceforløbsydelsen kan blive reguleret undervejs i forløbet, og hvis man eksempelvis går fra at være ikke-forsørger til at være forsørger, vil ydelsen på kontanthjælp blive hævet til dette niveau.

Hvad sker der, hvis man har lønindtægter eller formue?

Hvis man har nogen former for lønindtægter, mens man modtager ressourceforløbsydelse, vil ydelsen blive sat ned med 30 % af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusiv pension udgør 14.868 kr, og hvis den er derudover, vil det være med 55 % af lønindtægten. Dette er tal, der er gældende i 2019. Hvis man får feriepenge, mens man modtager ressourceforløbsydelse, vil de blive trukket fra ydelsen på samme måde som med lønindtægterne. Hvis det er tilfældet, vil det ske på det tidspunkt, hvor man holder ferie. Hvis man har formue, har det ingen indflydelse på ressourceforløbsydelsen. Det samme er gældende, hvis en eventuel ægtefælle eller samlever har formue.

Man skal samtidig stå til rådighed

Når man modtager ressourceforløbsydelse, er det en betingelse, at man står til rådighed. Det betyder, at man skal deltage i de tilbud, der fremgår af den rehabiliteringsplan, der er blevet udarbejdet, og som er en del af ens ressourceforløb. Det er derudover et krav, at man, som tidligere nævnt, skal deltage i både opfølgningssamtaler og andre samtaler, der er relevante for det individuelle ressourceforløb.

Hvad med flytning, barsel eller sygdom?

Hvis man flytter til en anden kommune, end den man bor i, vil man beholde sin ressourceforløbsydelse. Her vil den nye kommune blot overtage ressourceforløbet, og man vil derfor overgå til denne kommune. Hvis man bliver syg eller skal på barsel, vil man også stadig have ret til at beholde sin ressourceforløbsydelse.

Ressourceydelse under jobopklaringsforløb

Der er også mulighed for at modtage ressourceydelse, når man er i et såkaldt jobopklaringsforløb. Man har mulighed for at komme i et jobopklaringsforløb, hvis man har opbrugt sin ret til sygedagpenge, men samtidig ikke er i stand til at arbejde på grund af fortsat sygdom. I et jobopklaringsforløb får man støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er kommunen, der skal visitere en til jobopklaringsforløb, og man skal samtidig stå til rådighed for de tilbud, der fremgår af den rehabiliteringsplan, der er udarbejdet. Et jobopklaringsforløb tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov, og det er et forløb, der er individuelt tilpasset. Fokus er også her, at arbejdsevnen bliver udviklet. Når man modtager ressourceydelse under et jobopklaringsforløb, gælder der de samme regler som under et ressourceforløb. Der er dog den forskel, at et jobopklaringsforløb maksimal kan løbe over 2 år, men man har herefter mulighed for at få det forlænget, hvis man fortsat er uarbejdsdygtig.