Løn, månedlig (typisk udbetaling)

Når man er ansat i et hvilket som helst ansættelsesforhold, der ikke er frivilligt, vil man være berettiget til løn. Dette er gældende, uanset om man er ansat i en stilling i det private eller det offentlige. En sådan løn udbetales typisk månedligt, og udbetalingen vil i de fleste tilfælde finde sted den sidste bankdag i måneden. Der findes dog også ansættelsesforhold, hvor lønnen bliver udbetalt hver 14. dag. En løn skal altid følge den aftale, der er indgået mellem virksomheden og den ansatte, hvis ikke den følger en overenskomst. Der er mange muligheder for at sammensætte en månedlig løn, og der kan både være tale om en fast månedsløn, en timeløn eller en grundløn med tillæg eller bonus. I nogle ansættelsesforhold vil man også kunne få betaling for eventuelt overarbejde. Nogle steder er personalegoder også en del af den månedlige løn. I Danmark ligger den den gennemsnitlige månedsløn på omkring 24.000 kr., mens hele 80.000 danskere tjener mere end 1 mio. kr. om året. Det betyder derfor, at det er meget forskelligt, hvor mange penge man tjener i et ansættelsesforhold, og det er også af betydning, hvad det er, man arbejder med.

Hvordan aftales lønnen?

Hvis ikke man er ansat i et job, der følger en overenskomst, skal lønnen aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det sker typisk ved en lønforhandling, der finder sted i forbindelse med ansættelsesaftalen. Hvis ansættelsesforholdet følger en overenskomst, er lønnen mere eller mindre forudbestemt, men den skal stadig skrives ind i ansættelsesaftalen. Ved en overenskomst er der mulighed for at forhandle eventuelle tillæg. Når man er blevet enige om en løn, underskrives en ansættelseskontrakt, og man vil hver måned få udbetalt den løn, der er aftalt. Når man er ansat i et job, er man også berettiget til enten feriepenge eller ferie med løn. Feriepenge vil være 12,5 % af den løn, man får udbetalt, og hvis ikke man får ferie med løn, vil man hvert år kunne hæve disse penge til sin ferie.

Hvor tit kan en løn forhandles?

Det er individuelt, hvor ofte en lønforhandling kan finde sted, men mange steder forhandles lønnen én gang om året. Der findes også steder, hvor det kun sker hvert andet år, og igen er der steder, hvor det ikke er forudbestemt, hvor ofte en lønforhandling finder sted. Hvis man er i et job, der følger en overenskomst, vil der også ske en lønregulering årligt og sommetider endda oftere. Når den nye løn er på plads, er det herefter denne løn, der månedligt vil blive udbetalt, indtil det igen er tid til, at man skal forhandle om lønnen.

Hvor meget skat skal der betales af lønnen?

Når man får en fast månedsløn, skal der både betales ATP, AM-bidrag og A-skat. Det betyder, at det beløb, man har aftalt, at man får i løn, ikke er det beløb, der falder til udbetaling. Uanset hvor mange penge, man tjener, skal man nemlig betale alle de tre nævnte størrelser. Der skal først og fremmest betales AM-bidrag af den fulde løn, og der skal også indbetales et specifikt bidrag til ATP. Alle privatpersoner i Danmark har et personfradrag, og det er det fradrag, der ikke skal betales skat af. Dette fradrag trækkes fra månedslønnen, når både ATP og AM-bidraget er trukket, og derefter skal man betale skat af det resterende beløb. Det er individuelt, hvad skatteprocenten ligger på, men den vil i de fleste tilfælde ligge omkring de 39 %. Når både ATP, AM-bidrag og skatten er trukket fra, vil man få udbetalt det resterende beløb på sin bankkonto. Det er dette beløb, der er den månedsløn, man har til rådighed, og det kan man bruge til de udgifter, man har. Det er dog værd at være opmærksom på, at der også i nogle ansættelsesforhold skal betales penge til eksempelvis en personaleforening.

Det er værd at være opmærksom på, at det altid er individuelt, hvilke vilkår der er gældende for et specifikt ansættelsesforhold, og at man skal tage udgangspunkt i den ansættelsesaftale, man har lavet sammen med den virksomhed, man er ansat i. Her vil man kunne se, hvilke krav og vilkår, der er gældende, og det vil man også kunne se af den første lønseddel, man får. Hvis man har spørgsmål, skal man derfor rette dem til sin arbejdsgiver eller til SKAT.