Integrationsydelse

Integrationsydelse er en ydelse, der udbetales af kommunen, hvis ikke man selv har mulighed for at forsørge sig selv. For at få integrationsydelse er det dog en forudsætning, at man ikke er berettiget til kontanthjælp. Det er her værd at være opmærksom på, at integrationsydelsen er lavere end kontanthjælpen. Hvis man har opholdt sig lovligt i Danmark, Grønland eller Færøerne i mindst syv år sammenlagt i løbet af de seneste otte år, kan man få kontanthjælp eller uddannelseshjælp, hvis man ikke er i stand til at forsørge sig selv. Hvis man ikke kan leve op til kravet om opholdstid, bør man interessere sig for integrationsydelsen.

Hvem kan få integrationsydelse?

Hvis man har haft ophold i Danmark i kortere tid end det, der er kravet for kontanthjælp og uddannelseshjælp, kan man få integrationsydelse. For at få integrationsydelse, skal man derudover opfylde de samme betingelser, som for at få kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Hvad er betingelserne for at få integrationsydelse?

For at få integrationsydelse, skal man være enten syg, arbejdsløs, eller man skal have været ude for ophør af samliv. Hvis man har været ude for en af disse begivenheder, skal den være årsag til, at man ikke længere er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie, og der skal samtidig heller ikke være andre, der kan forsørge en. Derudover skal man ikke have mulighed for, at ens forsørgelse kan dækkes af andre ydelser, som eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge fra en a-kasse, pension eller lignende. Det betyder, at man ikke må være medlem af en a-kasse og samtidig berettiget til dagpenge.

Hvordan beregnes den samlede opholdstid?

Når kommunen skal beregne den samlede opholdstid, sammenlægges de perioder, hvor man har haft folkeregisteradresse i Danmark, Færøerne eller Grønland.

Er der nogen, opholdskravet ikke gælder for?

Det krav, der foreligger om, at man skal have opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i sammenlagt 7 år for at få kontanthjælp, gælder ikke, hvis man er EU-/EØS-borger. Der kan også foreligge andre krav, hvis man er dansk statsborger og har opholdt sig i et andet EU-/EØS-land i mere end et år. Det er muligt at læse nærmere om de regler, der gælder, i et orienteringsbrev til kommunerne af 24. november 2016. Det er desuden nødvendigt at tage kontakt til kommunen og give de oplysninger, man har, for at kommunen kan vurdere den konkrete sag og afgøre, hvilken hjælp den enkelte har ret til. Det er derfor en god idé at undersøge disse muligheder, inden man ansøger om integrationsydelse.

Hvor meget kan man få i integrationsydelse?

Der er blandt andet stor forskel på, om man er forsørger eller ikke-forsøger, når man ansøger om integrationsydelse. Som enlig forsørger, som samtidig har ret til ekstra børnetilskud, kan man i 2018 få 12.364 kr. om måneden i integrationsydelse. Hvis man er forsørger med hjemmeboende barn, der ikke har ret til ekstra børnetilskud, er man berettiget til 8.653 kr. om måneden. Hvis man er ikke-forsørger kan man få 6.182 kr. i integrationsydelse, mens man som ung hjemmeboende under 30 år kan få 2.664 kr. om måneden.

Hvornår kan man få dansktillæg?

Man har mulighed for at få et såkaldt dansktillæg på 1.500 kr. månedligt oven i sin integrationsydelse, hvis man har bestået Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin2 eller en anden tilsvarende prøve i dansk. Hvis man har et ønske om at modtage dansktillægget, skal man søge om det på samme måde, som man søger om integrationsydelsen. Hvis man er i det tilfælde, hvor man ikke er i stand til at kunne bestå en prøve i dansk på grund af forskellige intellektuelle tilstande eller funktionsnedsættelser, kan man alligevel have mulighed for at få dansktillæg. Derfor anbefales det, at man tager kontakt til sin kommune for at tale om de muligheder, der er.

Hvordan ansøger man om integrationstillæg?

Man kan ansøge om integrationstillæg online på borger.dk eller ved personligt at møde op i den kommune, hvor man bor.