Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Back to the list

Folkepension

Written: 24. januar 2019

Udbetaling af Folkepension sker følgende dag(e):


31
jan

28
feb

29
mar

30
apr

31
maj

28
jun

31
jul

30
aug

30
sep

31
okt

29
nov

31
dec

Når man når pensionsalderen, har man mulighed for at få udbetalt folkepension. Folkepensionen er en fast månedlig udbetaling, og man har ret til at få udbetalt folkepension fra man når pensionsalderen, og til man dør.

Hvis man er født før den 1. januar 1954, kan man få folkepension den dag, man fylder 65 år. Hvis man er født efter denne dato, stiger folkepensionsalderen. Hvis man eksempelvis er født i 1966, vil man først kunne gå på pension den dag, man fylder 68 år. Hvis man er født i 1967 eller senere, er folkepensionsalderen endnu ikke fastlagt. Folkepensionsalderen fastsættes ved lov, og  den vil blive reguleret hvert 5. år. Næste gang, reguleringen finder sted, vil være i år 2020, og reguleringen vil være gældende for alle, der er født i 1967 eller senere. Den dag i dag forventes det, at pensionsalderen i 2050 vil ligge på 72 år, og det vil samtidig være den højeste pensionsalder i verden.

Hvor meget kan man få i folkepension?

Om man er enlig, samlevende eller gift har betydning for, hvor meget man kan få udbetalt i folkepension. Som hovedregel vil man få mere i pension, hvis man er enlig. En folkepension består af et grundbeløb og et tillæg. I 2019 ligger grundbeløbet for folkepension på 6.315 kr. Alle modtager det samme grundbeløb, og det er uanset om man er enlig, gift eller samlevende. Grundbeløbet vil udelukkende blive sat ned, hvis man har et arbejde eller driver selvstændig virksomhed i et eller andet omfang. Ud over det fastlagte grundbeløb udbetales et pensionstillæg, som bliver beregnet ud fra pensionsansøgerens indtægter, og her har det igen også betydning, om man er enlig, gift eller samlevende. Pensionstillægget kan være på helt op til 6.910 kr. for enlige og 3.447 for gifte og samlevende. Hvis man har en formue, har det ingen betydning for pensionen.

Hvordan ansøger man om folkepension?

Man får ikke automatisk folkepensionen, og man skal derfor selv ansøge om den. Dette gøres på borger.dk, hvor man skal logge ind og ansøge med NemID. Her skal angives forskellige oplysninger, og der skal også vedlægges dokumentation. Hvis man er fritaget for digital betjening, kan man møde op i borgerservice i den kommune, hvor man bor, og her ansøge om folkepension.

Hvornår skal man ansøge om folkepension?

Man har ret til folkepension fra måneden efter, at man når pensionsalderen. Man kan søge et halvt år inden, at man når denne alder. Hvis man ønsker at få folkepensionen tidligst muligt, skal man senest søge den sidste dag i den måned, hvor man når pensionsalderen. På denne måde er man sikret folkepension fra den efterfølgende måned. Det tager i gennemsnit 3 uger at få behandlet en pensionsansøgning, men man må forvente, at det kan tage helt op til 6 uger.

Hvilke betingelser er der for, at man kan få folkepension?

For at få folkepension, skal man opfylde tre betingelser. For det første skal man være dansk statsborger, og man skal have fast bopæl i Danmark. Man skal desuden have boet i Danmark i mindst tre år, fra man er fyldt 15 år, og til man er nået pensionsalderen. Selvom man ikke opfylder disse betingelser, kan man dog alligevel have ret til folkepension, hvis man opfylder en af undtagelserne, som man blandt andet kan finde på borger.dk’s hjemmeside.

Kan man udskyde sin folkepension?

Der er mulighed for at udskyde folkepensionen, og det kan man blandt andet have et ønske om at gøre, hvis man er i arbejde og fortsat ønsker at være det. Når man vælger at udskyde sin folkepension, vil man optjene en såkaldt venteprocent. Det betyder, at man senere vil få udbetalt et ventetillæg, når man starter udbetalingen af sin folkepension op. For at udskyde folkepensionen er det naturligvis et krav, at man har ret til folkepensionen, men det er også et krav, at man skal arbejde mindst 750 timer i et kalenderår.

Må man arbejde, når man går på folkepension?

Når man er på folkepension, må man også gerne arbejde ved siden af. Dog vil pensionen blive sat ned, hvis man har en personlig indkomst. Hvis man i 2019 har en indtægt på mellem 329.000 og 575.400 kr., vil grundbeløbet blive sat ned. Hvis man har en indtægt over 72.600 kr., vil pensionstillægget tillige blive sat ned. Der er også andre indkomster, der kan have betydning for pensionstillægget, og der vil her blandt andet være tale om andre pensionsordninger samt aktieudbytte og aktieindkomst.

Kan man få sin folkepension med til udlandet?

Når man er dansk statsborger, har man ret til at tage sin folkepension med til udlandet.

Der findes forskellige regler og vilkår, alt efter hvilket land, man ønsker at flytte til, og om flytningen er midlertidig eller permanent. Man kan på borger.dk logge ind med NemID og ansøge om at få sin folkepension med til udlandet. Hvis man flytter til Grønland eller Færøerne kan man ikke få sin pension med, og man skal her i stedet ansøge om pension i det pågældende land.