Fleksydelse

Når man bliver visiteret til et fleksjob, bliver man automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Fleksydelse er en form for tilbagetrækningsydelse, og det er for dem, der ønsker helt at holde op med at arbejde, allerede nogle år inden pensionsalderen nås. Med andre ord kan det siges, at fleksydelse er en form for efterløn til fleksjobbere.

Betingelser for at få fleksydelse

Der er nogle betingelser for at få fleksydelse, og disse betingelser er blandt andet, at man skal have nået den alder, hvor man kan få fleksydelse, men man skal også være i fleksjob, eller man skal være visiteret til at kunne få fleksjob og have været i det i mindst tre måneder. Man skal herudover betale fleksydelsebidrag, og man skal opfylde kravene om anciennitet fra den a-kasse, man er medlem af, samt indbetaling til efterløn/fleksydelse. Man skal desuden have opgivet sin pensionsformue, og man skal have fast bopæl i Danmark eller et andet EU-/EØS-land, mens man også kan være bosiddende i Grønland, Færøerne eller Schweiz.

Hvordan optjener man anciennitet?

Når det kommer til fleksydelse, skal man optjene anciennitet for at få ret til at få udbetalt den pågældende ydelse. Der foreligger en hovedregel, som går på, at man skal have indbetalt efterløns-/fleksydelsesbidrag i 30 år, og man skal være gået i gang med at indbetale senest den dag, man fylder 30 år. Hvis man er født før 1978, gælder der dog særlige regler, og afhængigt af hvornår man er født, kan man være omfattet af en eller flere af disse særregler. Det er på borger.dk muligt at læse mere om disse regler.

Hvor meget skal man indbetale til fleksydelse?

I 2019 koster det 1.524 kr. i kvartalet at indbetale til fleksydelsesordningen. Det svarer til et månedligt bidrag på 508 kr. Man skal desuden fortsætte med at betale fleksydelsesbidrag, når tiden kommer, hvor man modtager fleksydelsen. Forud for hvert kvartal modtager man en opkrævning fra Udbetaling Danmark, og det er desuden dem, der sørger for at indberette betalingerne til SKAT.

Hvad sker der, hvis man ikke indbetaler til fleksordningen?

Hvis man stopper med at indbetale til fleksordningen, vil man blive meldt ud af den. Det får dermed konsekvensen, at man ikke senere vil være berettiget til fleksydelse. Hvis man senere skulle få ønsket om at melde sig ind igen, er det Udbetaling Danmark, der vurderer, om det i det enkelte tilfælde er muligt. Hvis man stopper med at indbetale til ordningen, kan man søge om at få sine allerede indbetalte bidrag tilbage.

Kan man blive fritaget for at indbetale i en periode?

Hvis man ønsker det, er der i forbindelse med fleksydelse mulighed for at få bidragsfrihed. Det betyder at man i en periode kan blive fritaget for at indbetale til fleksordningen. Om man kan blive berettiget til at få bidragsfrihed afhænger af både alder og anciennitet i efterlønsordningen/fleksydelsesordningen. Hvis man får tilsagn om bidragsfrihed, optjener man i denne periode ikke anciennitet.

Hvornår kan man få udbetalt fleksydelse?

Man kan tidligst ansøge om at få fleksydelse udbetalt, når man har nået alderen for fleksydelse. Tre måneder før, at man når denne alder, vil man blive kontaktet af Udbetaling Danmark. Det vil ske pr. brev, og der vil her medfølge et ansøgningsskema samt en vejledning til, hvordan der skal ansøges om fleksydelse. Når Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen, kan man allerede måneden efter begynde på fleksydelse.

Hvor længe kan man få fleksydelse?

Hvor længe man kan få fleksydelse afhænger af, i hvilket år man er født. Hvis man er født før 1956, kan man få fleksydelse i op til 5 år, og hvis man er født i 1959 eller senere, vil man kunne få fleksydelse i op til 3 år.

Hvor meget kan man få i fleksydelse?

Hvor meget man kan få i fleksydelse er igen afhængigt af, hvornår man er født. Hvis man er født før 1956, vil man højst kunne få 206.076 kr. om året, og hvis man er født efter den 30. juni 1959, vil man kunne få op til 226.457 kr. Fleksydelsen vil blive udbetalt bagudrettet, og pengene vil være at finde på ens NemKonto den sidste bankdag i måneden.

Påvirker pensionsordninger fleksydelsen?

Hvis man har pensionsordninger, vil fleksydelsen blive sat ned. Det er tilfældet, uanset om pensionsordningen udbetales samtidig med fleksydelsen, eller den kommer til udbetaling på et senere tidspunkt. Det er også underordnet, om pensionsordningen er oprettet privat eller via en arbejdsgiver. Hvis man har pensioner, og disse ændrer sig, har man pligt til at oplyse det til Udbetaling Danmark.

Må man arbejde, når man får fleksydelse?

Man må gerne arbejde, når man får fleksydelse. Man skal dog her være opmærksom på, at foreligger en hovedregel om, at en times arbejde, giver en times fradrag i fleksydelsen. Hvis man en måned arbejder mere end 128 timer, vil man ikke få udbetalt fleksydelse. Der er dog nogle tilfælde, hvor man ikke har ret til fleksydelse, og det er blandt andet, hvis man arbejder i et fleksjob. Man har heller ikke ret til fleksydelse, hvis man er ansat i en ægtefælles selvstændige virksomhed, eller hvis man arbejder i en virksomhed, der er forpagtet af en selv eller af ens ægtefælle. Hvis man ønsker at arbejde frivilligt, vil det som udgangspunkt ikke påvirke fleksydelsen. Når man modtager fleksydelse, har man pligt til at informere Udbetaling Danmark om eventuelle ansættelser, uanset om der er tale om lønnet eller frivilligt arbejde.