Efterløn

Efterløn er en velfærdsordning, der indbetales til, og som man senere kan få udbetalt i årene inden, man når pensionsalderen. Det betyder altså, at man med efterløn har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før man når pensionsalderen.

For at få efterløn, skal man derfor have indbetalt til ordningen. Det er valgfrit, om man ønsker at indbetale til efterløn eller ej, men dag dag i dag er der rigtig mange danskere, der gør det. Man skal samtidig opfylde visse krav for at få udbetalt efterløn, og alt efter hvornår man er født, kan man få efterløn i op til fem år.

Hvordan indbetaler man til efterløn?

For senere at få efterløn skal man tilmeldes ordningen, senest man er 30 år. Man tilmelder sig ordningen hos sin a-kasse. Hvis man ønsker at være fuldtidsforsikret i efterlønsordningen, skal man i 2019 indbetale 508 kr. pr. måned til efterlønsordningen. Hvis man derimod ønsker at være deltidsforsikret, skal man indbetale 338 kr. Det anbefales, at man tager kontakt til sin a-kasse for at få mere information og for at tale om de muligheder, der er.

Kan man melde sig ud af efterlønsordningen?

Man kan til hver en tid melde sig ud af efterlønsordningen og på denne måde stoppe med at betale til den. En eventuel udmeldelse skal ske skriftlig til den a-kasse, man er medlem af. Det er derefter muligt at få efterlønsbidragene tilbage fra a-kassen, hvis man ikke allerede har fået dem udbetalt. Bidragene skal overføres til en pensionsordning, men der findes også tilfælde, hvor det er muligt at få pengene udbetalt kontant.

Hvilke betingelser er der for, at man kan få efterløn?

Der skal være opfyldt en række betingelser, før det er muligt at gå på efterløn. Man skal først og fremmest være medlem af en a-kasse, og man skal have nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen er afhængig af, hvornår man er født. Hvis man er født før 1954, kan man gå på efterløn, når man er 60 år, og hvis man er født i 1962, kan man først gå på efterløn, når man er 64 år. Hvis man er født i 1963 eller senere, vil man kunne gå på efterløn tre år før, at man kan få på folkepension. Man skal desuden have indbetalt til ordningen i 30 år, og man skal senest have startet betalingerne, den dag man er fyldt 30 år. Hvis man er født før 1978, kan man dog også opnå ret til efterløn efter nogle milde krav. Når man går på efterløn, skal man desuden have ret til dagpenge, og det betyder dermed, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder også, at man ikke må være syg eller ikke være i stand til at påtage sig et arbejde. Man skal også kunne leve op til et indkomstkrav, der ligger på minimum 233.376 kr. inden for de seneste tre år. I nogle tilfælde er det dog muligt i stedet at opfylde kravet til antal arbejdstimer, som ligger på 1.924 inden for de seneste tre år. Der findes også tilfælde, hvor det er muligt at blive berettiget til efterløn, selvom man har opbrugt retten til dagpenge, før man når efterlønsalderen. Det er desuden en betingelse, at man skal indberettet værdien af sine pensioner til den a-kasse, man er medlem af, og man skal være bosat i Danmark, Grønland, Færøerne, et EU-/EØS-land eller i Schweiz.

Hvor meget kan man få i efterløn?

Størrelsen af efterlønnen afhænger af, hvornår man går på efterløn, men den afhænger også af de pensioner, man har, samt af andre indtægter. Man vil højst kunne få efterløn, der svarer til den dagpengesats, som man ellers ville være berettiget til. Det betyder, at man i 2019 kan få op til 18.866 kr. om måneden, hvis man er fuldtidsforsikret, mens en deltidsforsikring vil give en udbetaling på op til 12.577 kr. om måneden. Hvis man er født før 1959, vil man dog maksimalt kunne få på til 91 % af dagpenge højeste beløb. Dette svarer til 17.168 kr. som fuldtidsforsikret og 11.445 kr. som deltidsforsikret. For at få satsen som fuldtidsforsikret, skal man være have været fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for de seneste 15 år. Heraf skal mindst 52 uger være placeret, lige før man går på efterløn. Når man er på efterløn, vil man få den samme sats hver måned. På borger.dk’s hjemmeside findes en beregner, der kan anvendes til beregningen af den efterløn, man er berettiget til.

Hvor længe kan man få efterløn?

Retten til efterløn ophører, når man når folkepensionsalderen. Det er det årstal, man er født i, der har betydning for, hvor mange år man kan få udbetalt efterløn. Hvis man er født før 1953 og frem til og med 1955, har man ret til at få udbetalt efterløn i 5 år. Hvis man er født i første halvår af 1956, kan man få efterløn i 4,5 år, og hvis man er født mellem andet halvår af 1956 og frem til og med 1958, kan man få efterløn i 4 år. Hvis man er født i første halvår af 1959, er man berettiget til at få udbetalt efterløn i 3,5 år, og hvis man er født efter dette tidspunkt, vil man kunne få efterløn i 3 år.