← Tilbage til bloggen

Budgetskema – Gratis skabelon til et sundt budget

Skrevet: 8. august 2018

Få ro i maven med Monni’s gratis budgetskema

Få overblik over din økonomi, med vores gratis budgetskema. Hent filen ned på din computer, og tast dine oplysninger ind i skemaet. På den måde, får du et hurtigt overblik over, hvad du har at gøre med i hver måned. Budgetskemaet kan også hjælpe dig til at styre tilbagebetalingen af dit lån, eller generelt hjælpe med at få orden i privatøkonomien.

Skemaet er inddelt efter kategorier. Det vil sige, at du let kan se, hvilket områder der kan justeres i budgettet.

Hent budgetskema her

Hvorfor er et budgetskema vigtigt?

Det kan være essentielt at have et fastlagt budget. Dette hjælper dig med at kende dine økonomiske grænser, hvilket kun gør hverdagen lettere. Kortlægning af dit budget, kræver ikke lang tid, men vil til gengæld skabe sikkerhed i din økonomi langt ud i fremtiden. Det kræver blot, at du overholder budgettet. Dette kan du også finde hjælp til, på siden her.

Et budget er specielt vigtigt i livsændrende situationer. Det kan f.eks. være når du flytter hjemmefra, får børn eller skal giftes. I sådanne situationer, får man hurtigt spenderet mere end man normalt ville, og derfor kan budgettet hjælpe med at få styr på forbruget.

Hvad får du med Monni’s budgetskema?

  • Hele dit budget samlet på ét ark ✓
  • En oversigt over månedlige og årlige beløb ✓
  • En samlet oversigt over dine udgifter ✓
  • Procentvis fordeling af dine udgifter ✓
  • Et konkret beløb for, hvor meget du har tilbage hver måned ✓

Sådan lægger du et budget

Når du skal i gang med at lægge dit budget, er det vigtigt at du sætter tid og koncentration af til det. Inden du begynder, skal du have fat i en lommeregner og få styr på papirer med informationer, samt netbank. Forpligt dig selv, til at komme i mål med budgettet, og få gerne en nær ven eller en fra familien til at hjælpe dig med det. Når du har downloadet Monnis budgetskema er du klar til at gå i gang.

  • Udfyld dine indtægter og udgifter enten i månedlige eller årlige beløb (markeret med røde pile)
  • Få et samlet overblik over dine udgifter – helt automatisk
  • Se hvor meget du har tilbage hver måned
  • Nemt og hurtigt

Indtægter og udgifter
Start ud med at undersøge dine indtægter. Tjek lønsedler, netbank og andre papirer igennem vedrørende dine indtægter, så du præcist ved, hvor meget du har at gøre med. Husk at tilføje ekstra indtægter, hvis du modtager børnepenge, er på SU eller lignende.

I forhold til udgifterne, så er der forskel på de faste udgifter og de variable. De faste udgifter dækker blandt andet over husleje, abonnementer, forsikringer og andre ydelser, som er på det samme beløb hver gang regningen skal betales. Om end det er månedlige betalinger, halvårlige eller årlige. Derfor er det også vigtigt at du tjekker et års tid tilbage i dine kontooplysninger, så ingen faste ydelser bliver glemt. Husk at udfyld felterne i skemaet efter, hvor ofte du betaler udgiften på et år.

De variabler udgifter, er de udgifter som svinger hver måned. Det er oftest her der kan justeres i budgettet, da fornøjelser og hverdagens forbrug hører under denne kategori. De variable udgifter kan være svære at fastlægge, men find lommeregneren frem, og gå din konto igennem, for at nå frem til det rigtige beløb. Sørg for at kigge på en længere periode på f.eks. 3 måneder på din netbank, regn dit variable forbrug ud på en lommeregner, og indtast beløbene i skemaet.

Nu skal du gøre op med dig selv om, hvordan du vil prioritere dine udgifter. Sørg bl.a. for at have en madplan, så du ved hvor meget der sættes af til mad i hver måned. Dernæst ved du hvor meget der er tilbage til fornøjelser osv. Du bør også tænke på at have plads til opsparing hver måned, så du på sigt kan købe nogle større ting på din ønskeliste, rejser osv.

Find en balance i budgettet
Når du har klargjort dit endelige budget, er det vigtigt at du også er kritisk over for det. Hvis budgettet ikke er realistisk, så nytter det ikke noget at følge det. Sørg derfor for, at rammerne for budgettet ikke er for stramme, så du kan leve op til dine mål. Formålet er helt basalt at bundlinjen skal vise et positivt beløb. Derfor er det en god idé at kigge dit budget igennem en ekstra gang, for at sikre dig at det er realistisk.

5 vigtige overvejelser til dit budget

  • Du har medtaget alle indtægter samt udgifter i budgettet
  • Du har skabt et overblik over dine variable udgifter, så du har en fornemmelse af, hvor meget du bruger på fornøjelser og andre ting til dig selv
  • Hvor meget du kan spare op hver måned, til større ting du ønsker at købe i fremtiden
  • Balancen i budgettet er intakt, og du har gennemgået budgettet igen, for at sikre at det er realistisk
  • Dit rådighedsbeløb er større end dine variable omkostninger

Sådan lever du op til budgettet

Når du har fastlagt budgettet, er det vigtigt at overholde det. Derfor kan det være en fordel at have is i maven, når man står og er ved at foretage et impulskøb. Gentænk situationen, og spørg dig selv om dit budget tillader det ekstra forbrug. At gennemføre planlægningen af dit budget er den nemme del. Nu skal du også sørge for at holde budgettet. Her får du nogle tips til, hvordan du kan følge dit budget, så du på sigt får skabt en sund privatøkonomi.

Hold øje med din konto flere gange i ugen
Ofte får man købt nogle ting, som var uventede. Ved at tjekke din konto dagligt, gør du dig selv en tjeneste, hvis dankortet løber lidt løbsk. Du får hurtigere et overblik over forbruget, og kan begrænse dig i dine køb, så du holder budgettets rammer.

Brug ekstern hjælp
Der findes et hav af digitale løsninger på markedet, som kan hjælpe dig med at holde styr på din økonomi. Find nogle apps, som kan holde øje med dit forbrug samtidig med at du følger planen. Brug eksempelvis ”Spiir” eller ”Lommebudget” til at begrænse dine forbrugsvaner. Disse apps kan hjælpe dig med at tjekke dit forbrug på tværs at forskellige kategorier, når du bruger penge.

Planlægning af forbrug
Du kan med fordel dele dit rådighedsbeløb op i mindre dele ad gangen, så du ikke får brugt unødige penge, når du er ude at handle. Sæt bestemte beløb for dine shoppingture, og følg din indkøbsliste. Derudover skal man aldrig handle ind på tom mave. Forskningen viser, at hjernen er mere tiltrukket af kalorier, når man er sulten, og endda ligeledes er villig til at betale flere penge for det. Så ikke nok med at du bruger flere penge, så køber du også mere usundt, hvilket er en ulempe på alle parametre.

Pas på med udsalgsvarerne. Det kan godt være at man finder et godt tilbud, men det er ikke altid, at budgettet kan holde til købet. Genovervej derfor lysten til at købe noget tøj på tilbud, og prøv at se om det kan vente til måneden efter, hvor du igen har en del af rådighedsbeløbet at bruge af. Læs mere om planlægning, råd og sparetips her.

Omlægning af dårlige vaner, kan være en hjælpende hånd, hvis man selv ser at det skaber problemer i ens forbrug. Prøv at skaf dig af med dårlige forbrugsvaner. Læg mærke til hvornår vanen opstår, og giv dig selv en belønning som ville svare til den belønning du fik af den dårlige vane. På den måde, kan man med tiden omlægge vanen. Ellers findes der utallige mængder hjælp på nettet til at hjælpe dig.

Opdatér dit budget
Der kan selvfølgelig altid ske uventede ting i forhold til ens budget. Det kan være at der sker noget uventet i ens privatliv, eller der sker ændringer i madplanen. I sådanne tilfælde skal budgettet ligeledes holdes opdateret. Redigér budgettet så det passer, men genovervej nogle af de andre poster, hvis der skal spares nogle nye steder. Målet med budgetskemaet er stadig at have et overskud i slutningen af hver måned.