Uddannelseshjælp

Hvis man er under 30 år og ikke har en uddannelse, har man mulighed for at få uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Sigtet er, at man skal blive klar til en uddannelse, og det er uanset, om man allerede er det, eller om det forventes, at man bliver det i fremtiden.

Hvilke betingelser er der for, at man kan få uddannelseshjælp?

For at være berettiget til uddannelseshjælp, skal man først og fremmest være under 30 år. Man må ikke have en kompetencegivende uddannelse, og man skal samtidig have været udsat for en social begivenhed som eksempelvis arbejdsløshed, sygdom eller samlivsophør, for at man kan blive berettiget til at modtage uddannelseshjælp. Denne begivenhed skal desuden have medført, at man på nuværende tidspunkt ikke selv er i stand til at forsørge sig selv, og man skal samtidig heller ikke kunne forsørges af andre. Det skal heller ikke være tilfældet, at det behov, man har for forsørgelse, kan dækkes af andre ydelser som eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge eller pension. Herudover skal kommunen tage udgangspunkt i, om man har mulighed for at gå i gang med en uddannelse, eller om man har brug for en særlig indsats, inden man har mulighed for at gå i gang med en.

Hvordan søger man om uddannelseshjælp?

Man skal henvende sig til kommunen for at få uddannelseshjælp. Når man har henvendt sig til kommunen, vil der maksimalt gå en uge, før man bliver indkaldt til en samtale. Man vil alt i alt skulle have mindst tre samtaler med kommunen, og her skal kommunen vurdere, om man er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Det vil sige, at kommunen vurderer, om man er klar til at starte på en uddannelse med det samme, lidt senere, eller om man blot er klar til en anden form for aktivitet, som senere kan være med til, at man kan starte på en uddannelse lidt længere ude i fremtiden.

Hvor meget kan man få i uddannelseshjælp?

Satserne for uddannelseshjælp er på niveau med SU. Hvis man er hjemmeboende og under 25 år, har man i 2019 ret til en månedlig ydelse på 2.697 kr. Hvis man derimod er udeboende og samtidig under 25 år, har man ret til 6.259 kr. Hvis kommunen vurderer, at man er aktivitetsparat, har man ret til et aktivitetstillæg, såfremt man deltager i et aktivitetstilbud. Hvis man ikke har mulighed for at deltage i et tilbud, fordi man eksempelvis er alvorligt syg, kan man alligevel have ret til et aktivitetstillæg. De øvrige satser for uddannelseshjælp kan findes på borger.dk.

Hvad skal man, hvis man er vurderet åbenlyst uddannelsesparat?

Hvis man er vurderet åbenlyst uddannelsesparat, er det et krav, at man hurtigst muligt skal i gang med en uddannelse, når man modtager uddannelseshjælp. Man vil få et uddannelsespålæg, og det betyder, at man vil blive bedt om selv at komme med forslag til, hvilke uddannelser man kan starte på, og man skal også ansøge om optagelse på en af disse uddannelser. Indtil man starter på sin uddannelse, er det også et krav, at man i videst muligt omfang skal arbejde og på denne måde være i stand til forsørge sig selv. Det er dog også muligt at arbejde for sin uddannelseshjælp, og det kan eksempelvis gøres i en såkaldt nytteindsats. Denne kan bestå i samfundsmæssige opgaver hos udvalgte offentlige virksomheder, og der vil være flere forskellige typer af opgaver og funktioner af vælge mellem. Der kan læses mere om disse muligheder på borger.dk.

Hvad skal man, hvis man er vurderet uddannelsesparat?

Når man er vurderet uddannelsesparat, er man vurderet til at være i stand til at starte på en uddannelse inden for et år. Hvis man er blevet vurderet uddannelsesparat, vil kommunen igangsætte en indsats, der skal hjælpe til, at man kan blive klar til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på helt almindelige vilkår. Her vil man også blive pålagt et uddannelsespålæg. Hvis man ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal man testes i både regning, skrivning og læsning. Hvis nogle af disse tests viser, at man har behov for hjælp, skal kommunen sørge for, at man kan få de rette kurser, så man har mulighed for at dygtiggøre sig. Den indsats, som kommunen yder til den, der er vurderet uddannelsesparat, er individuelt tilrettelagt og tager udgangspunkt i den enkeltes situation. Man kan blandt andet blive tilbudt at snuse til forskellige uddannelser eller få forskellige former for faglig eller social hjælp. Man kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe en til at blive klar til at tage en uddannelse. Man vil samtidig være sikret, at man kan få tæt sparring og opfølgning op til uddannelsesstart.

Hvad skal man, hvis man er vurderet aktivitetsparat?

Hvis man er vurderet aktivitetsparat, er man vurderet til ikke at være i stand til at starte på en uddannelse inden for det næste år. Målet for den aktivitetsparat er stadig, at denne kan påbegynde en uddannelse, og her vil man derfor også få et uddannelsespålæg. Når man er aktivitetsparat, har man også ret til læse-, skrive- og regneundervisning, men man har også ret til en koordinerende sagsbehandler. Den indsats, der ydes over for den aktivitetsparate, vil altid være individuelt tilrettelagt, og man vil i denne forbindelse få en systematisk tilrettelagt uddannelsesrettet indsats. Man har ret til en mentor, og man vil hver anden måned få en tæt opfølgning. Hele indsatsen vil sikre, at man bliver klar til at tage en uddannelse. For den, der er vurderet aktivitetsparat, er der også mulighed for andre aktivitetstilbud, der alle skal hjælpe til, at man bliver klar til at tage en uddannelse. Der kan læses mere om disse aktivitetstilbud på borger.dk.