Barselsdagpenge

Hvis man er i arbejde, har man i de fleste tilfælde ret til barselsdagpenge, når man går på barsel. Hvis man er ledig og får dagpenge, er der også mulighed for at få barselsdagpenge, ligesom det også er muligt for selvstændige at få barselsdagpenge.

Hvem kan få barselsdagpenge?

Når man er i arbejde, er der tre betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan få barselsdagpenge. Man skal først og fremmest være ansat på den første dag i sin orlov eller dagen før. Man skal derudover have arbejdet mindst 160 timer inden for de seneste fire hele måneder, før man skal på orlov. Den tredje betingelse er, at man skal have arbejdet mindst 40 timer om måneden i minimum tre af de fire måneder. Derudover er det også et krav, at man dagligt skal være sammen med sit barn, og det betyder, at man fysisk skal tilbringe tid sammen med barnet. Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler barselsdagpengene, og de får automatisk oplysninger om både ansættelse og timer, når ens arbejdsgiver indberetter løn.

Hvis man er ledig og i den forbindelse har meldt sig ledig i sin a-kasse, og man samtidig har stillet sig til rådighed i jobcenteret, kan man få udbetalt barselsdagpenge under sin orlov. Med andre ord kan man få barselsdagpenge, når man er berettiget til dagpenge. Hvis man derimod er på kontanthjælp eller ledighedsydelse, har man ikke ret til barselsdagpenge.

Hvis man opfylder reglerne for arbejde før sin barsel, er man som selvstændig også berettiget til barselsdagpenge.

Hvornår og hvordan skal man søge om barselsdagpenge?

Hvis man får fuld løn under sin barsel, skal man først søge om barselsdagpenge den dag, ens arbejdsgiver ikke længere udbetaler løn. Hvis man derimod modtager fuld løn under hele barslen, skal man ikke søge om at få udbetalt barselsdagpenge. Hvis man er i tvivl om, hvad det er for nogle regler, man hører under, når det kommer til barselsdagpenge, skal man tage kontakt til enten sin arbejdsgiver eller den fagforening, man er medlem af, for at høre nærmere om, hvad det er for nogle regler, der er i den overenskomst, man er ansat under. Det er dog også muligt at læse mere om reglerne på borger.dk. Hvis man ønsker at søge om barselsdagpenge, starter processen til hver en tid hos ens arbejdsgiver, når man er i arbejde. Man skal nemlig bede arbejdsgiveren om at på på virk.dk/barselsdagpenge, som her skal oplyse Udbetaling Danmark om orloven. Det er tidligst muligt at gøre dette den første dag, hvor orloven skal begynde. Når arbejdsgiveren har gjort dette, vil man få et brev med Digital Post fra Udbetaling Danmark med en adgang til at kunne søge om barselsdagpenge. Det er dermed ikke muligt at søge på forhånd. Der er nogle forskellige frister for, hvornår man skal søge om barselsdagpenge, og disse er som følger: Man skal søge om barselsdagpenge senest otte uger efter fødslen, hvis ikke man får løn under orloven. Hvis man får løn under orloven, skal man søge om barselsdagpenge, senest otte uger efter, at lønudbetalingen er stoppet. Man skal også søge om barselsdagpenge seneste otte uger efter første orlovsdag, hvis en far eventuelt holder forældreorlov uden løn. Hvis Udbetaling Danmark først modtager en ansøgning efter fristens udløb, er det først muligt at få barseldagpenge fra den dag, hvor Udbetaling Danmark modtager ansøgningen. Der findes dog tilfælde, hvor det er muligt at få dispensation for ansøgningsfristerne, og reglerne om disse kan findes på borger.dk.

Hvis man er ledig og får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge fra sin a-kasse, skal man senest otte uger efter fødslen fortælle a-kassen om sin barsel. Herefter fortæller a-kassen Udbetaling Danmark om fødslen, og man vil så efterfølgende modtage et brev med Digital Post, hvori det oplyses, hvad man skal gøre, for at søge om barseldagpenge. Det er først på den første dag af orloven, at a-kassen kan oplyse Udbetaling Danmark om denne, og man har ikke mulighed for at søge på forhånd. Man skal herefter søge om barseldagpenge senest otte uger efter, at man har modtaget brevet.

Hvis man er selvstændig, søger man om barselsdagpenge på virk.dk. Man skal her søge om barselsdagpenge senest otte uger efter, at barnet er født. Hvis man derimod starter sin orlov senere end den dag, barnet er født, skal man senest otte uger efter den dag, man påbegynder barslen, søge om barselsdagpenge.

Hvor meget kan man få i barselsdagpenge?

Hvis man vælger at holde fuld orlov, og man samtidig har haft et arbejde, hvor man har arbejdet 37 timer om ugen, og hvor man samtidig får en løn på over 20.513 kr. om måneden, vil man kunne få den højeste dagpengesats. Det svarer i 2019 til et ugentligt beløb på 4.335 kr. før skat. Barselsdagpengene vil blive beregnet efter, hvor høj en timeløn, man har, og hvor mange timer om ugen, man er på orlov. I 2019 er det maksimalt muligt at få 117,70 kr. pr. time før skat i barselsdagpenge, og hvis man normalvis har en timeløn, der er mindre end dette beløb, vil man få den timeløn, man fik, før man gik på orlov.

Hvis man er ledig, vil man få den samme sats, som man får i dagpenge. I dette tilfælde vil der ikke være behov for at blive beregnet en timeløn.

Hvis man er selvstændig, vil det beløb, man får i barselsdagpenge, blive beregnet på baggrund af det overskud, man har i sin virksomhed, og det er også her muligt højst at få 4.335 kr. om ugen før skat.

Hvordan bliver timelønnen beregnet for dem, der er i arbejde?

Det er Udbetaling Danmark, der beregner timelønnen, og den bliver beregnet på baggrund af den gennemsnitlige arbejdstid og indkomst for de seneste tre måneder før barselsorloven. Udbetaling Danmark benytter sig i denne forbindelse af de oplysninger, arbejdsgiveren har indberettet til skat. Dette foregår alt sammen automatisk. Hvis man derimod har været ansat i under otte uger, vil det ikke foregå på denne måde. Her vil i stedet blive anvendt den indkomst og arbejdstid, som arbejdsgiveren indberetter til Udbetaling Danmark. Hvis man ikke har en fast arbejdstid, vil Udbetaling Danmark beregne timelønnen ud fra den gennemsnitlige timeløn og den gennemsnitlige arbejdstid for de fire uger forud for orloven. Hvis disse fire uger var anderledes end normalt, kan Udbetaling Danmark beregne den gennemsnitlige timeløn ud fra de seneste tre afsluttede måneder før den første orlovsdag.

Hvor længe kan man holde barselsorlov?

Der foreligger konkrete regler for, hvor længe det er muligt at holde barselsorlov. Som mor er det muligt at få udbetalt barselsdagpenge under den såkaldte graviditetsorlov, og den kan holdes fire uger før, at man har en forventning om at føde. Man har desuden ret til 14 ugers barselsorlov med ret til barselsdagpenge. Når man er færdig med de 14 ugers barselsorlov, har man ret til 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge, og disse uger kan også deles med en anden forælder. Fra den dag, hvor barnet er født, kan man som mor dermed alt i alt holde 46 ugers orlov med barselsdagpenge. Det er værd at være opmærksom på, at man senest tre måneder før termin skal fortælle sin arbejdsgiver, hvornår man har en forventning om at føde, og hvornår man ønsker at gå på barselsorlov.

Som far eller medmor har man ret til to ugers forældreorlov med barselsdagpenge fra den dag eller dagen efter, at barnet er født. Det er dog også muligt at aftale med sin arbejdsgiver, at man fleksibelt har ret til disse to uger over en periode på 14 uger efter barnets fødsel. Efter denne såkaldte fædreorlov har man ret til 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge, som man kan dele med sin partner. Her skal man være opmærksom på, at man senest fire uger før, at man forventer at skulle gå på orlov, skal fortælle sin arbejdsgiver, hvornår det er, at man ønsker fædreorlov.