Kriminelle over hele verden bliver stadig dygtigere og mere kreative i deres forsøg på at narre penge fra folk og virksomheder. Og de er specielt glade for vi danskere.
Over hele verden tegner der sig et billede af kriminelle, som bliver stadig dygtigere og mere kreative, når de opererer i cyberspace. Deres digitale værktøjskasse til at begå økonomisk kriminalitet er stor og omfangsrig og bliver til stadighed fyldt op med nye virkemidler.
Og mange af disse kriminelle har kastet sig over Danmark, hvor der er nemme penge at hente. Det er der, fordi vi benytter vores kreditkort hyppigere end i andre lande, og fordi vi har godt med penge. Når svindlerne så udgiver sig for at være fra de firmaer, vi ofte handler med og som vi er trygge ved – det kunne eksempelvis være virksomheder og butikskæder som Elgiganten, Power, Coop eller YouSee – går mange af os i fælden.
Det virker på os som mere troværdigt, fordi vi helt legitimt selv har sagt ja til at modtage tilbud og nyhedsmails fra mange af de her virksomheder, fordi vi er abonnenter eller har tilmeldt os nyhedsbreve, og fordi vi måske har nethandlet der før. Så er paraderne en smule længere nede, og vi er ikke helt så skeptiske.
Primært seks typer af svindel
De kriminelle benytter mange forskellige metoder, men p.t. er der helt overordnet seks svindeltyper, du skal være på vagt over for.
Dem kigger vi på her.
Tyveri af personlige informationer: De kriminelle stjæler personlige informationer igennem sociale medier, og oplysningerne bruger de senere til at begå økonomisk kriminalitet og berige sig på din bekostning.
Phisning: Du bliver ringet op eller bliver kontaktet via sms eller mail for at narre dig til at udlevere personfølsomme oplysninger, betalingskortinfo eller lignende.
Her kommer lige fem gode råd til at undgå phishing:
- Vær altid skeptisk overfor uopfordret kontakt, hvor man bliver bedt om at udlevere personfølsomme oplysninger (fx. Nem-id eller kortnr.)
- Stol aldrig blindt på afsenderadresse, logo eller brevhoved. Disse kan nemt forfalskes.
- Klik aldrig på links i mistænkelige mails eller sms’er
- Tag aldrig billeder af Nem-ID nøglekort
- Husk, at banken, Skat, Nem-ID eller andre offentlige myndigheder ALDRIG vil bede dig udlevere personfølsomme oplysninger – hverken over telefon, pr. mail eller sms.
Fakturabedrageri: De kriminelle optræder som én af dine kunder/leverandører og lokker dig til at betale fremtidige fakturaer til en anden bankkonto, som tilhører svindlerne.
Direktørsvindel: De kriminelle udgiver sig for at være din overordnede og narrer dig til at overføre penge via en falsk faktura, som fører penge over til de krimelles konto.
Investeringssvindel og online shopping svindel: De kriminelle får dig til at tro, at du står over for at lave en gylden investering. Eller de giver dig et helt fantastisk godt online tilbud. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det ofte.
- Kærlighedssvindel: De kriminelle foregiver at være interesseret i at indlede et romantisk forhold til dig. Det sker typisk gennem online dating-sider, men det ses også tit, at svindlerne bruger de sociale medier eller e-mail til at tage kontakten.
Så pas nu på derude…
Bedre oplysning til forbrugerne er vejen frem
Det bedste værn mod svindlere på nettet er at give forbrugerne endnu bedre oplysning om, hvad det er de kan blive udsat for. Derfor skød Europols cybercrimecenter, EC3, og de europæiske bankers brancheorganisation, EBF, for kort tid siden en stor oplysningskampagne i gang under navnet #CyberScams.
”Der bliver investeret massivt ude i virksomheder og banker i kampen mod cyberkriminalitet. Men det er vigtigt, at vi også hele tiden har forbrugerne med i vores værn mod cyberkriminaliteten. Vi skal vide, hvad vi kan blive udsat for – både på arbejdspladsen og i vores privatliv. Hvad er faresignalerne, og hvad kan man gøre” spørger Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, som har været med til at udrulle kampagnen.
To eksempler fra den virkelige verden
Han nævner eksemplet, hvor en svindler udgiver sig for at være direktør i en virksomhed og får regnskabsmedarbejdere til at lave en pengeoverførsel til svindlerens konto.
”Den såkaldte CEO-svindel er der kommet mere fokus på ude i virksomhederne, da der også har været en del sager i medier, men det er stadigvæk et stort problem”.
”Derudover ser vi i dag desværre også en lang række eksempler på, at borgere, som troede de havde fundet kærligheden, i stedet ender med i bedste fald at have tabt deres opsparing og i værste fald bliver forgældet. Den svindeltype løber op i mange millioner kroner hvert år,” fortæller Michael Busk-Jepsen fra Finans Danmark.
Det skal du gøre, hvis du støder på en falsk webbutik
Falske hjemmesider og online butikker er lette at lave for svindlere. Opsætningen kræver stort set kun en god grafisk skabelon, som hurtigt kan findes på nettet, samt at svindleren køber en dansk webadresse – altså et domænenavn, der slutter på .dk.
Men hvad skal man egentlig gøre, hvis man støder på en falsk webshop?
Helt overordnet er svindel på nettet strafbart og derfor en sag for politiet. I de ”ægte” webshops har man rettigheder som forbruger, og man kan eksempelvis klage over dårlig service og bruge ens fortrydelsesret. Men er siden falsk, er der tale om svindel, og så skal man anmelde siden til politiet.
Politiet har bedre muligheder for at stoppe svindlerne, jo hurtigere man anmelder siden. Derfor skal man straks gå ind på Politi.dk og anmelde fupbutikken.
Man bør også anmelde fupbutikken til E-mærket, så man samtidig hjælper andre med ikke at gå i fælden. Hvordan man anmelder fupbutikken til E-mærket, kan man læse mere om her.
Man kan heldigvis få sine penge tilbage
Man skal altid undersøge webshops grundigt, før man handler i dem. Hvilke kontaktoplysninger giver netbutikken for eksempel? Telefonnumre og adresser på webbutikker kan være falske. Tjek derfor også andre oplysninger.
E-mærket fortæller fx, at virksomheden bag siden har forpligtet sig til at overholde dansk lovgivning, har en godkendt betalingsordning og ikke udsender spammails m.v.
Men ER man blevet snydt, så er der heldigvis gode muligheder for at få sine penge tilbage igennem sin bankforbindelse.
Man kan nemlig få sine penge tilbage såfremt…
- Der er trukket penge, uden at det var aftalt
- Der er trukket flere penge end aftalt
- Man ikke har fået varen
- Man har brugt fortrydelsesretten, men ikke fået pengene retur
De penge, som således uberettiget er blevet trukket fra ens konto, kan man få tilbage, hvis man har betalt med betalingskort eller via MobilePay.
Det første man skal gøre er at henvende sig til den virksomhed, som har snydt. Man skal skrive en mail til virksomheden, så man har bevis for, at man har klaget. I mailen skal man gøre opmærksom på fejlen, og at man kræver sine penge tilbage.
Såfremt virksomheden ikke overfører pengene, henvender man sig til den bank, der står bag betalingen, og banken har efterfølgende pligt til at tilbageføre pengene til ens konto, såfremt der er tale om én af ovennævnte fire scenarier.
Afviser banken at tilbageføre din betaling, selv om du henvender dig indenfor kort tid, kan du klage til Pengeinstitutankenævnet.
Men lad os lige prøve at gennemgå de fire ovennævnte scenarier:
Der er trukket penge, uden at det var aftalt
Virksomheder kan lave gentagne træk på din konto med automatisk kortbetaling. Men det må den kun, hvis den først har indgået en klar betalingsaftale med dig.
Betalingsaftalen kan ikke ”gemmes væk” i den almindelige købsaftale eller i virksomhedens almindelige forretningsbetingelser. Det skal være en særskilt aftale, som sendes til forbrugeren, og som man skal acceptere.
Forbrugeren skal have et eksemplar af betalingsaftalen, som man til enhver tid skal kunne opsige – også selv om man skylder virksomheden penge.
Der er trukket flere penge end aftalt
Virksomheden må kun trække de penge fra dit kort, som du fik oplyst, at varen ville koste.
Trækker virksomheden et højere beløb end det aftalte, kan banken hjælpe med at tilbageføre pengene.
Hvis man ikke har fået varen
Varer, som ikke bliver leveret, kan man få tilbageført pengene for. Det gælder også, hvis man får leveret en anden vare, end den man har bestilt.
Skriv en mail til virksomheden om, at du ikke har modtaget varen, og bed dem om at levere den bestilte vare inden for fx dage. Giv gerne en bestemt dato som frist for levering. Man skal også skrive, at hvis ikke man modtager varerne senest på den nævnte dato, vil man kræve pengene tilbagebetalt.
Gør virksomheden ikke det, skal man kontakte sin bank, som kan tilbageføre pengene.
Du har brugt din fortrydelsesret
Fortrydelsesretten på varer, som man køber i en webshop, er altid på mindst 14 dage. De 14 dage starter fra den dag, man modtager varen.
Hvis du vælger at gøre brug af din fortrydelsesret, SKAL virksomheden give pengene tilbage. Gør de ikke det, er der igen hjælp at hente i banken.
Lad os slutte denne ”rundtur” i den kriminelle cyberverden med 6 gode råd til at maximere DIN sikkerhed på internettet:
- Beskyt altid din computer, tablet, mobil og trådløse internetforbindelse med adgangskode.
- Tjek, om din computer er beskyttet af en firewall.
- Brug altid et antivirusprogram.
- Sørg for at programmer på din computer altid er opdaterede.
- Send aldrig personfølsomme oplysninger via sociale medier eller på mail, uanset hvem der beder dig om det.
- Tag løbende sikkerhedskopier af dine billeder og dokumenter
Og brug så i øvrigt altid den sunde fornuft, når du handler på nettet og vær opmærksom, når du støder ind i et eller andet, som kan virke mistænkeligt.
