Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Back to the dictionary

Værditab

Written: 11. januar 2020

Hvad er værditab?

Værditab er et begreb, der dækker over en kæmpestor mængde materielle og immaterielle genstande, der har det til fælles at de alle på et tidspunkt har haft en bestemt værdi, der er blevet formindsket grundet manglende efterspørgsel. Den manglende efterspørgsel på et produkt kan have mange forskellige årsager. Vi vil i det følgende dykke ned i nogle af de mest gængse årsager til at der kan forekomme et værditab.

Brug for at låne penge?

⭐⭐⭐⭐⭐
Over 100.000 brugere har brugt vores søgemaskine til at søge efter de billigste lån.
Sammenlign lån hurtigt og nemt

Hvad er værditab?

Slitagen slider på værdien

Den første årsag til at et produkt taber værdi er slitage. Et nok alt for velkendt eksempel på et værditab, der er forårsaget af slitage er, når man har købt en spritny computer. Computeren vil faktisk begynde at falde i værdi det sekund man tager den ud af kassen, og anvender den for første gang. Under normale omstændigheder vil computeren blive taget i brug med det samme, hvilket selvfølgelig slider på dens forskellige dele (tastatur, harddisk osv.); for ikke at nævne, at den bliver udsat for miljøpåvirkninger, såsom f.eks. støv. Computeren fremstår herefter ikke længere som ny, og den vil i stigende grad begynde at falde i værdi. På trods af, at slitage er en af de hovedansvarlige, når det drejer sig om et produkts værdiforringelse, kan det dog opstå situationer hvor slitagen faktisk medvirker til at et produkt bliver mere værd med tiden. Her tænker vi selvfølgelig på antikviteter, kunstværker eller f.eks. en gammel wegner stol, der oftest bliver mere værd med tiden, selv hvis den har været udsat for lettere brug. Dette er dog mere undtagelsen end reglen, og i langt de fleste tilfælde vil slitagen i stedet medvirke til værditabet.

Den teknologiske udvikling kan tære på værdien

En anden årsag til at ovennævnte computer falder i værdi skyldes den teknologiske udvikling, der jo som bekendt nærmest udvikler sig med lysets hastighed. Dette resulterer i, at produkter der den ene dag var topmoderne, imorgen er forældede, og den topmoderne computer man har spenderet sine skillinger på står tilbage som museumsgenstand med et betragteligt værditab som følge heraf.

Markedet har det med at svinge

Et anderledes eksempel på værditab har med boligmarkedet at gøre. Boligmarkedet har det til tider med at være temmelig omskifteligt, og hvis markedet udvikler sig i en negativ retning, så står man pludselig i den situation at ens bolig mister værdi. Det samme gør sig gældende ved f.eks. aktiemarkedet, der ofte fluktuerer endnu mere end boligmarkedet. En ændring i aktiemarkedet vil lynhurtigt påvirke aktierne i negativ eller positiv retning, og en virksomheds aktie vil således falde i værdi, hvis der præsenteres et underskud på årsregnskabet.

Værditabet følger udbuddet og efterspørgslen

Noget der for alvor påvirker et produkts værdi er dets efterspørgsel. Hvis der er stor efterspørgsel på en vare, så vil den helt naturligt også stige i værdi som følge heraf. Omvendt, hvis der er mindre efterspørgsel, så vil værdien til gengæld falde. Det store spørgsmål i denne forbindelse er således, hvad der bestemmer efterspørgslen af en bestemt vare. Det korte svar er folks smag, der i langt størstedelen af tilfældene følger trenden og dermed bestemmer efterspørgslen. Lad os her anvende en fiktiv musiker som eksempel. Lad os derudover antage at denne musiker udgav sit første album, der blev rost til skyerne af kritikerne og i månedsvis lå som nr. 1 på hitlisterne verden over. Musikeren blev international stjerne, og efterspørgslen på hans/hendes musik blev som følge af dette skyhøj, dvs. der er her tale om en klar værdiforøgelse. Forventningerne til musikerens næste album var således tårnhøje, men lad os for argumentets skyld antage, at det næste album ikke indfriede forventningerne, og i stedet modtog ringe anmeldelser og dårlige albumsalg. Efter et stykke tid endte det nye album på tilbudshylden, og musikeren gik langsomt men sikkert i glemmebogen. I en sådan situation opstod der et klart fald i efterspørgslen, hvilket derfor er ensbetydende med et klart værditab.

De eksempler som vi har gennemgået i det ovennævnte hører til de absolut mest almindelige årsager til, at der opstår værditab. Vi håber, at denne artikel har været med til at kaste mere lys over begrebet værditab, og at du ikke står og brænder inde med yderligere spørgsmål.