Solidarisk hæftelse

Generelt set betyder solidarisk hæftelse, at de implicerede personer alle hæfter for gælden, og hvis en eller flere personer ikke kan betale, skal dem der kan, betale for de andre.

Hvad er solidarisk hæftelse?

Det betyder, at flere personer hver især hæfter fuldt ud for samme gældsforpligtelse. Man skal her overholde sin del af afdragsordningen. Hvis den ene part ikke overholder dette, kan kreditor, for eksempel banken eller kreditforeningen, afkræve den anden part det fulde afdragsbeløb, og ved misligholdelse af afdragende, den fulde gældspost. Det kan derfor blive dyr, hvis den ene ikke betaler.

Hæfter ægtefæller for hinandens gæld?

Udgangspunktet er, at du som ægtefælle alene kommer til at hæfte for din ægtefælles gæld, hvis gælden er stiftet i fælleskab. Begge skal have underskrevet som debitorer, hvilket forholdsvist er almindeligt. Man kan som udgangspunkt kunne slippe fri af solidarisk hæftelse med kreditors samtykke til en overdragelse eller en opsplitning.

Hvis man bliver separeret eller skilt, ændrer det ikke på kreditors ret til at fastholde solidarisk hæftelse. Så det er altså ikke rigtigt, at ægtefæller hæfter for hinandens gæld. Men ved afslutning af samlivet eller ægteskabet hæfter man fortsat i fælleskab over for långiver, og her kan man forsøge at splitte gælden op, således at hver af låntagerne kun hæfter for sin egen andel af gælden.

Hvad indebærer solidarisk hæftelse?

Alle der har underskrevet gældsbrevet, hæfter for hele det lånte beløb over for långiver. Hvis man for eksempel låner 100.000 kr. sammen med en anden person, kan långiver kræve alle 100.000 kr. betalt af kun den ene person. Långiver er altså ikke forpligtet til at inddrive gælden hos den anden.

Hvis man betaler mere end din andel af gælden, kan man rejse et krav over for den anden låntager, kaldet regreskrav. Den anden låntagers manglende betaling skyldes ofte pengemangel, og det kan derfor som regel være vanskeligt at inddrive regreskraves hos den anden låntager.

Derfor er det vigtigt at overveje grundigt, hvem man optager fællesgæld med, som her indeholder en solidarisk hæftelse. Man bør derfor sikre sig, at den anden part har en god betalingsevne både nu og fremover.