← Tilbage til ordbogen

Privatøkonomi

Skrevet: 22. november 2018

Hvad er privatøkonomi?

Med privatøkonomi forstås alt der har at gøre med din økonomi. Forholdet mellem indtægter og udgifter samt gæld og opsparinger. Indtægter såsom løn, renteindtægter, boligstøtte, børnepenge med flere.

Privatøkonomi ser ud således, at ens løn går ind på NemKontoen, betalingsservice betaler regningerne, og indkøb sker med betalingskort.

Hvordan husker man at betale alle sine udgifter?

Det er her en fordel at lave en elektronisk budgetskabelon, som kan hjælpe dig med at lægge et budget for privatøkonomien. Den indeholder relevante budgetposter, såsom bolig, forsikring og opsparing, som vil sikre, at du får alt med i budgettet. Du kan hermed også til- og fravælge budgetposter efter, hvad der er relevant for dig.

Der skal også gerne være råd til opsparing, uforudsete udgifter, og også lidt til at kunne have det sjovt for.

Hvorfor er forbrugslån gift for min privatøkonomi?

Forbrugslån lokker dig til at bruge penge, du i virkeligheden ikke har. Samtidig med det har forbrugslån ekstremt høje renteudgifter, og som regel går pengene til udgifter, der ikke giver en varig værdi i din privatøkonomi.

Hvordan ser ens privatøkonomi ud, når man stifter familie?

Der er naturligvis nye udgifter for nybagte forældre. Her kan det være svært at skabe overblik over, hvordan barnet påvirker ens privatøkonomi. Der vil komme tre slags nye udgifter, som påvirker privatøkonomien:

  • Engangsudgifter (fx babyudstyr og barnedåb)
  • Ekstra faste udgifter (bl.a. daginstitution, el, vand, forsikringer og børneopsparing)
  • Løbende udgifter (bl.a. til mad, bleer, børnetøj osv.)

Som nybagte forældre vil man få behov for babyudstyr. Det kan blandt andet være barnevogn, seng, puslebord, møbler, opbevaring, høj stol, autostol og mange andre ting.

Man skal også regne med engangsudgift til barnedåb eller navngivningsfest, hvis man vil invitere gæster.

De ekstra udgifter kan for eksempel være pasning. Prisen for pasning er forskellig. Den højeste brugerbetaling for vuggestue og dagpleje til 0-2 årige ligger cirka på 2.000-3.000 kr./måned, og 1500 kr./måned for 3-6 årige.

Der er også ekstra udgifter til el og vand. Hver dansker bruger i gennemsnit el for 240 kr. og vand for 180 kr./måned. Det vil derfor sige, at man skal forvente en stigning med op til nogle hundrede kroner om måneden.

Det skyldes, at vaskemaskine, bruser og opvaskemaskine bliver brugt oftere.

Så er der ekstra udgifter til forsikringer, da det er en god idé at tegne en ulykkesforsikring til ens barn. Sådan en forsikring koster typisk 75-150 kr./måned.

I tilfælde af, at man bliver arbejdsløs, er det også en god idé, at man som forældre har en livsforsikring og er medlem af en A-kasse, så der her er penge til at forsørge barnet.

Man kan også overveje at oprette en børneopsparing, hvis man får et barn. Hvis man opretter en skattefri konto, kan der sættes 250kr. ind om måneden.

Derudover kommer der også ekstra udgifter til mad, tøj, fornøjelser, ferie osv.

Der skal også være penge til at dække udgifter som mad, bleer, tøj, sko, udstyr, legetøj, fritidsaktiviteter osv. Jo ældre barnet bliver, jo mere skal man også afsætte i budgettet.