Pantsætning

Hvad er pantsætning?

Hvis man tager et lån, skal man ofte stille sikkerhed for lånet, hvor man som debitor overdrager et beløb eller en fysisk genstand til kreditor, som skal sikre, at debitor tilbagebetaler lånet til kreditor. At stille denne sikkerhed kaldes at stille pant, og man har dermed pantsat for lånet.

Er der forskellige typer pantsætning?

I gamle dage benyttede man mange gange håndpant. Dette blev benyttet ved en pantelåner. I pantebutikken kunne man få vurderet værdien af en dyrebar genstand, og pantelåneren ville herefter tilbyde et lån af samme værdi. Hvis lånet så ikke blev tilbagebetalt, kunne pantelåneren realisere panten og derved beholde den værdifulde genstand. Hvis lånet derimod blev tilbagebetalt, ville man naturligvis få sin genstand tilbage.

Nu til dags bruger man oftere underpant. Her får man lov til at beholde den pantsatte genstand, men man underskrive et pantebrev som sikkerhed for lånet. Hvis man eksempelvis pantsætter sin bil, kan man altså få lov til at beholde sin bil, såfremt man betaler lånet tilbage. Hvis man ikke betaler lånet tilbage, kan pantelåneren altså igen realiserer panten. Dette sker oftest i dag ved en tvangsauktion.

I virksomheder bruger man ofte virksomhedspant, hvor virksomheden pantsætter dele af deres aktiver.

Er pantsætning det samme som dåsepant?

Mange vil forbinde det med dåsepant, og her stilles der også pant. I et forsøg på at forøge genbrug har man valgt at sige, at man som forbruger skal betale lidt ekstra for en dåse af eksempelvis sodavand, men dette beløb får forbrugeren så tilbage. På denne måde sætter forbrugeren altså pant med de ekstra par kroner, som de så kan få tilbage, hvis de afleverer flasken eller dåsen til genbrug. Forbrugeren sætter altså pant for at låne flasken eller dåsen, og dette får han så tilbage, når han tilbageleverer den. Hvis forbrugeren ikke tilbageleverer flasken, vil panten altså blive realiseret, da forbrugeren mister de ekstra kroner, som han har betalt for flasken.