Vi bliver ældre og ældre, og skal spare mere op, når vi får flere år at bruge vores pensionsopsparing i. Kan den højere pensionsalder afhjælpe problemet?
Vi danskere bliver stadig mere bevidste om sund kost og ernæring, flere og flere dyrker motion, og lægestanden bliver dygtigere og får kontinuerligt nye muligheder for at helbrede os, når vi bliver syge.
Det har den konsekvens, at vi lever længere end tidligere. Den gennemsnitlige levetid var forrige år på 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Alene siden år 2000 er det en stigning i middellevetiden på 4,5 år for mænd og 3,8 år for kvinder.
Det er selvfølgelig rart at vide. Men det har også den konsekvens, at de kommende pensionister ofte lever for længe i forhold til de penge, der er sparet op til pensionen. Der mangler simpelthen penge til de sidste år.
Start opsparingen tidligt
”Når man lever længere, er man også pensionist i flere år. Derfor skal den pensionsopsparing, man har præsteret i de erhvervsaktive år, også holde i længere tid. Og det betyder alt andet lige, at mange af os er pisket til at spare noget mere op i vores erhvervsaktive år.”
Det forklarer finansekspert hos Monni.dk, Preben Mouritzen, som specielt opfordrer de unge til at komme i gang med en opsparing, selvom pensionsalderen for dem ligger 30 eller 40 år ud i fremtiden.
”De penge man sparer op i en ung alder har længere tid til at få gavn af rentes renteeffekten, hvilket kan have en enorm indflydelse på størrelsen af den endelige opsparing. Sparer man f.eks. 4.500 op til pensionen hver måned i 35 år og placerer dem fornuftigt til en gennemsnitlig forrentning på 4%, vil opsparingen vokse til i alt 5,242 mio. kroner, hvoraf renterne alene udgør de 3,082 mio. kroner. Det illustrerer vist ganske godt, hvorfor det er vigtigt at man kommer i gang med sin opsparing i en ung alder”, pointerer Preben Mouritzen
Uheldig cocktail
Undersøgelser har vist, at mange danskere mener, de sparer for lidt op til pensionen – det gælder i stort set alle aldersgrupper. Sammenholdt med at vi undervurderer vores levetid og ønsker opsparingen udbetalt så tidligt som muligt, giver det en uheldig cocktail, mener Monni.dk’s finansekspert.
”Konsekvensen heraf vil typisk være den, at kommende pensionister simpelthen opbruger deres pensionsopsparing, selvom de fortsat har mange år at leve i – og det er skidt. Der er jo ikke meget ved at leve i sus og dus de første 10 år af ens pensionisttilværelse, hvis man skal ”sutte på lappen” de sidste 10, og kun have de offentlige ydelser at leve for,” konkluderer Preben Mouritzen.
Konsekvenser ved højere pensionsalder
Men måske politikerne kommer og redder nogle af os på målstregen. I hvert fald er det fra årsskiftet slut med at gå på pension som 65-årig, og derefter går det slag i slag. Hvis udviklingen fortsætter, vil pensionsalderen for et barn født i anden halvdel af 2018 lyde på 77 år. En 23-årig murer kan fx gå på pension som 74-årig.
”Det har to konsekvenser i relation til pensionerne. Folk, der er slidt ned af hårdt fysisk arbejde, tvinges til at blive flere år på arbejdsmarkedet. De bider tænderne sammen, tager en håndfuld panodiler hver dag, men dør også af det noget tidligere”.
”Men det har også betydning for pensionsformuerne, for passer man ind i systemet og kan blive ved med at arbejde til man fx er 72 år, så er der også flere år at spare op i, og dermed flere penge i den sidste ende, hvorimod de, som må trække sig tilbage før pensionsalderen kan ende med at få en kummerlig økonomisk tilværelse som folkepensionist”, mener finansekspert hos Monni.dk, Preben Mouritzen.
