Monni.dk er et affiliate-site indeholdende reklameartikler og reklamelinks, drevet i kommercielt øjemed
← Back to the blog
Author: Preben Mouritzen

Hver anden dansker lægger ekstra fra til pensionen

Written: 14. november 2018

Last Updated on by

Næsten halvdelen af de danske lønmodtagere sparer yderligere op til pensionen igennem frivilligt tegnede ordninger.

En ny international analyse giver det danske pensionssystem topkarakter. Men alligevel er stadig flere danskere blevet bevidste om, at den offentlige pension, suppleret med den pensionsopsparing de har via deres arbejde, ikke forslår, hvis de ønsker at fastholde den levestandard, de har i dag.

Derfor lægger næsten hver anden lønmodtager ekstra til side på en frivilligt tegnet pensionsordning i et pensionsselskab eller i deres bank.

Det viser en undersøgelse som brancheorganisationen Forsikring og Pension har fået foretaget. Helt præcist sparer 48% af lønmodtagerne ekstra op til pension ud over deres arbejdsgiverordninger. Sidste år var det tilsvarende tal 44%.

Arbejdsmarkedspensionerne ikke nok

Typisk betaler lønmodtagerne mellem 12 og 15% af deres løn ind til pensionen igennem de pensionsordninger de har via deres arbejdsplads. Det giver en OK dækning, men er ikke nok, hvis vi ønsker nogenlunde at kunne fastholde den nuværende levestandard og beholde bil, bolig og sommerhus, når vi går på pension.

”Og det tyder det på at de fleste danskere gør. Derfor er det en sund udvikling, at stadig flere så også er bevidste om, at de selv er nødt til at bidrage udover de arbejdsmarkedspensioner, de har via deres job.”

Det mener presseansvarlig ved Monni.dk, Preben Mouritzen, som dog samtidig undrer sig over, at mange danskere fortsat ikke har styr på deres pension.

20% har ikke styr på pensionen

”I skærende kontrast til at stadig flere af os er bevidste om, at vi selv skal supplere vores arbejdsmarkedspensioner, står så til gengæld resultatet af en anden analyse, som Forsikring og Pension har fået foretaget. Den viser nemlig, at en femtedel af os ikke ved, hvor meget deres arbejdsgiver indbetaler af deres løn til pension hver måned. Det synes jeg er problematisk,” mener han.

Det er de enige i hos Forsikring og Pension, hvor underdirektør Karina Ransby også understreger problematikken om den manglende viden om de forsikringer, som følger med ordningerne.

”Mange pensionsordninger indeholder blandt andet forsikringer, der dækker familien, hvis man bliver syg eller dør. Fx en forsikring mod tab af erhvervsevne som sikrer én, hvis man bliver ramt af alvorlig sygdom eller ulykke. Ordningen kan også indeholde en sundhedsforsikring. Det er vigtigt at have styr på, om de enkelte forsikringer er tilpasset ens personlige behov, og derfor er det ekstra vigtigt, at man ved hvilke ordninger man har,” understreger Karina Ransby.

Hvor meget skal du spare op?

Men hvor meget skal du så egentlig spare op til din pensionisttilværelse?

Ja, det er meget individuelt, hvad vi hver især har af behov. Men en tommelfingerregel siger, at du skal tage udgangspunkt i, at der som minimum skal spares så meget op, at du får udbetalt 80% af det, som du får udbetalt i dag.

Hvor meget du skal spare op til pensionen afhænger også af en lang række øvrige faktorer: Hvornår ønsker du at forlade arbejdsmarkedet, hvad har du af yderligere formue, hvad skylder du i huset, er der anden gæld, er der friværdi i huset eller sommerhuset, som kan realiseres, hvad er dine fremtidsdrømme, dine fremtidsønsker og de fremtidige behov?

Start i en ung alder

Uanset hvad, så er det vigtigt at starte sin pensionsopsparing op i en tidlig alder. Også selvom det som ung naturligvis kan være svært at forholde sig til noget, som ligger så mange år ud i fremtiden.

Men jo tidligere, du begynder at lægge til side til pension, jo færre penge behøver du at undvære hver måned, for at sikre dig den ønskede levestandard. Derudover er det vigtigt også at være tidligt ude, da vi beviseligt bliver ældre og ældre, og derfor notorisk skal have pensionen til at slå til i flere og flere år.

Om forfatteren Preben Mouritzen er bankuddannet i Midtbank i 1973 og har erfaring fra mange forskellige afdelinger i banken. Derudover har han 22 års erfaring som marketingchef i Vestjysk Bank og efterfølgende ejer af eget marketingbureau med fokus på kommunikation for banksektoren. Ekspert i undersøgelser, analyser og kundekommunikation for den finansielle sektor.