← Tilbage til bloggen
Af: Preben Mouritzen

Flere danskere går med livrem og seler

Skrevet: 15. oktober 2018

Selvom arbejdsløsheden er mindre end 4% og jobbene p.t. næsten hænger på træerne, er tendensen at stadig flere vælger at sikre sig ved at tegne ekstra forsikringer som dæmper den økonomiske smerte ved arbejdsløshed.

I mange år har det været muligt at forsikre sig, så man i en periode uden arbejde kan få helt op mod 90% af den løn, man fik tidligere fra sin arbejdsgiver. Og den type forsikring er de seneste par år blevet stadig mere populær blandt danske arbejdstagere.

Således viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension at alene fra 2016 til 2017 steg tallet med 64.000 – eller godt 30%. Og i dag har mere end ¼ million tegnet en supplerende lønsikring.

Det kan måske godt undre, at populariteten netop i disse år er stigende da arbejdsløsheden er så lav, som den er p.t. og det for de fleste ikke er vanskeligt at få et andet job, hvis man skulle være så uheldig at blive fyret.

Større økonomiske konsekvenser end tidligere

En forklaring kan ligge i, at dagpengene ikke længere reguleres i takt med den almindelige pris- og lønudvikling. Iflg. LO udgjorde understøttelsen i midten af 1990’erne 63% af en LO-arbejders løn, hvor den i dag kun udgør 54%.  Det betyder at det i dag har større økonomiske konsekvenser at miste sit job, og den utryghed kan man så minimere ved at tegne en lønsikring.

En pendant til lønsikringen ser vi indenfor pensionsområdet, hvor alle i dag er sikret folkepensionens grundbeløb, som så suppleres med individuelt tegnede pensionsordninger. Bliver man arbejdsløs er man også som medlem af en a-kasse sikret dagpenge, hvilken så kan suppleres af netop en lønsikring.

Overvurderer risikoen for at miste jobbet

En lønsikring er ikke gratis. Derfor er det vigtigt at den enkelte arbejdstager baserer sit valg om at tegne en lønsikring på en grundig gennemgang af sin økonomiske situation og ikke tegner den som forsikring mod ærgrelsen over at blive fyret. Nogle har måske en tendens til at overvurdere risikoen for, at de mister jobbet. Den er vel for de færreste generelt set ikke ret stor, og man skal passe på med at overdrive den. Og med i overvejelserne skal naturligvis også de gode muligheder for at få et andet job, hvis man skulle blive fyret.

Vælg den rigtig løsning

Men vælger man så at tegne en lønsikring skal man i hvert fald altid sørge for at vælge den rigtig løsning, hvor man ikke blot nøjes med at kigge på prisen men også overvejer selvrisikoen, kvalifikationsperioden og dækningsgraden.

Selvrisikoen er den periode, man ikke får udbetaling, hvis man skulle blive arbejdsløs. Er ens selvrisiko på 30 dage, vil der altså gå 30 dage før man kan begynde at få udbetalinger fra lønforsikringen.

Kvalifikationsperioden er den tid, det tager for at optjene rettigheden til at få udbetalt din lønforsikring. Hvis din kvalifikationsperiode er på 9 måneder, skal du altså have været i arbejde i 9 måneder, før din lønforsikring kan træde i kraft.

Endelig er der dækningsgraden, som angiver hvor stor en andel af ens løn, man kan få dækket af sin lønforsikring.

En lønforsikring kan tegnes i bl.a. pengeinstitutter, fagforeninger og a-kasser.

Om forfatteren Preben Mouritzen er bankuddannet i Midtbank i 1973 og har erfaring fra mange forskellige afdelinger i banken. Derudover har han 22 års erfaring som marketingchef i Vestjysk Bank og efterfølgende ejer af eget marketingbureau med fokus på kommunikation for banksektoren. Ekspert i undersøgelser, analyser og kundekommunikation for den finansielle sektor.